En gang imellem kan jeg godt lide at springe ud i noget tøj som normalvis slet ikke er mig. Disse her bukser f.eks. Det er sådan nogen bukser der deler vandene. Enten kan man lide dem, eller også hader man dem… Men der er noget ved stilen som tiltaler mig. Om det er det utraditionelle eller det flippede , der tiltaler mig kan jeg faktisk ikke lige sige. Men nu skulle de i alt fald prøves af. Dog nænnede jeg ikke at bruge det flotte stribedes stof jeg lige havde købt, men fandt en rest grå jersey i skabet. Folde elastikken med glimmer skulle sættes ind i siden.
Mønsteret er fra pppp.dk og du kan se det i dette link
Du indtaster dine mål, og mønsteret kommer derefter på mail, lige til at printe ud.
De er faktisk blevet væsentlig pænere end jeg troede. Dog har jeg ændret i buen og gjort den ca 20 cm højere…De var faktisk så baggy at det næsten var ned til knæerne. Det var lige til den rigelige side..
For at pynte dem lidt har jeg sat glimmer foldeelastik ind i sidesømmen og et bånd i taljen.
Det fungere så fint med foldeelastikken, så jeg vil gerne vise jer hvordan jeg lavede det.
Start med at sy elastikken fast på forstykket,ret mod ret, ved at stikke ned midt i den.
Læg derefter bagstykket ovenpå med retsiden nedad. Vend sytøjet om på den anden side, så du kan se tidligere syning. Sy nu en gang mere ned i samme syning.
Så er det nu kun det halve af folde elastikken man fra retsiden kan se. I dette tilfælde er det glimmerdelen.
Sy nu fra retsiden en stikning ude i kanten af foldeelastikken, Sådan, en rigtig pæn effekt
Det er lidt svært at se glimmer effekten på billederne, men det ses mere i virkeligheden.
Nederst ved benene ligger der et stykke stof dobbelt, og det bliver blot syet på, ved at trække i det, så det passer med ben åbningen.
Det her billede er virkelig sjov, for her kan du rigtig se hvor baggy de er .. Men jeg har så bare syet buen ca 20 cm højere op. Til en anden gang vil jeg overveje at dele buksen midt for og midtbag. Jeg syntes nemlig det er lidt mærkeligt at der ikke er en syning midt i, ligesom der er ved alle andre bukser. men det er nok bare en smagssag.
Jeg syntes det er rigtig pænt med foldeelastikken, så det skal prøves en anden gang.
På billedet er det svært at se glimmerbåndet.
I grunden en ret komisk buks, suveræn behagelig at have på .. men jeg må nok konstatere, at jeg er for gammel til sådan nogen.. Dog er jeg slet ikke i tvivl om at de vil blive brugt, men som en hjemmebuks 🙂
Helt ærligt: jeg synes faktisk de er ret smarte til dig
Hej Inge. Mange tak for din kommentar
Ha ha..!!
Jeg er normalt også sådan ” en pæn pige” i min påklædning, men hold da op, hvor jeg elsker bukse med en god hængemås. Der er bare noget aldeles befriende i, at få sådan et par på…
Under en ferie i Thaland købte jeg et par “berber” lignende par af slagsen og da jeg var yngre, hapsede jeg min daværende kærestes jeans og snørede dem ind i livet… ;o)
Jeg synes de sr skønne til dig og båndet i siden er smart og meget oppe i tiden..
Hej Charlotte. Tak skal du have
Fede buks
Hej Marianne. Mange tak for din kommentar