Shorts og top, mønstre fra Alt om Håndarbejde

Sådan ændrer du et almindeligt ærmemønster til et pufærme

Flere har spurgt hvordan jeg ændrer et almindeligt ærmemønster til et mønster med mere puf. Det vil jeg gerne vise. Om det er helt korrekt, ved jeg ikke, men det fungerer for mig, så måske kan du også bruge det. Ærmet vil få puf, og nederst laves en løbegang hvor der trækkes elastik igennem.

Jeg bruger her et mønster fra alt om Håndarbejde, men du kan bruge et hvilket som helst mønster, når blot ærmet er helt almindeligt.

Tegn dit ærmemønster op på mønsterpapir. Jeg har kortet mønsteret af så det bliver et kort ærme. Tegn en streg ned igennem skulderpunktet på mønsteret. Det skal være vinkelret ned på ærmets underste kant. Tegn derefter 2 streger mere på hver side, med 4 cm mellemrum ( jeg var lidt for ivrig, så jeg fik også tegnet den 6. linje, men den skal ikke bruges)

Klip dit mønster ud og klip op i de 5 streger. Husk at mærke dem med numre, ellers kan du hurtigt få et værre puslespil. Læg et stykke mønsterpapir indenunder og ryk delene fra hindanden så der er 3 cm imellem . Den nederste kant på ærmet skal være lige. Vil du have mere puf i ærmet, rykker du blot delenene endnu mere fra hinanden end 3 cm.

Skulderpunktet skal du rykke, så den ligger i midten af nr 3 delelinje. Tegn en streg som er vinkelret ned på ærmets nederste kant. Det er samtidigt din trådretning. Afsæt et nyt punkt 2 cm over skuldermærket og 2 cm under nederste kant. Pufærmer tager nemlig lidt i højden, derfor skal der lægges lidt til. Tegn den nye linje op som en blød bue.

Klip dit mønster ud og det er klar til bruge.

Nem og hurtig  måde at ændre et ærme til et nyt ærme.

Håber du kan bruge indlægget og smid gerne en kommentar om det kan bruges.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shorts og top, mønstre fra Alt om Håndarbejde