Tricks til rullende kanter på jersey.

Jeg vasker som regel altid mine stoffer før jeg syer i dem. Både for at det kan krympe, men også for at jeg kan være sikker på at stoffet nu er i den kvalitet jeg forventer, også efter vask. Men det kan næsten drive mig til vanvid hvor meget jersey kan rulle i kanterne. Jeg køber ofte ikke mere end jeg skal bruge, og så er det da møj ærgerligt at det første stykke i begge ender af stoffet kan rulle helt sammen efter vask.

Det kan ofte dreje sig om 10 cm i alt. Har jeg købt en kjole længde betyder 10 cm godt nok meget. Pludselig bliver kjolen måske lidt kortere end jeg havde tænkt mig, da det der ruller bliver klippet fra. Nu har jeg fundet en simpel metode til at afhjælpe dette problem.

Du kan få stivelse på spray, men jeg vil ikke kunne styre spray og inden jeg har set mig om er både strygebræt og gulv fyldt med stivelse. Nej, det er meget nemmere at pensle noget på kanterne og derefter stryge det..

Materialer: en pensel, vand, maizena og et håndklæde for at beskytte betrækket på strygebrættet.

(kanten ruller og nålen viser hvor stoffet stopper med at rulle )

Lav en opløsning med 1 dl vand og 1 tsk maizena i en kop.

Læg et håndklæde på strygebrættet og læg det rullende jersey ovenpå. Pensel noget af opløsningen på kanten, ca 2 cm er rigeligt, og mindre kan sagtens gøre det.

(Her pensles opløsningen på kanten)

Sæt nu strygejernet ovenpå og giv det lidt varme, hvorved vandet fordamper i kanten. Jeg har gjort det en del gange og det kan ikke ses på mit strygejern. Men skulle du nu have et nyt fint dyrt strygejern, så kan det være en god ide at bruge et strygestykke eller et viskestykke at lægge over stoffet før du stryger.

(der stryges på kanten )

Nu er kanten lige så fin glat , og en lille smule stiv, så den begynder ikke at rulle igen, selvom du bevæger stoffet og lægger det sammen.

18767637_10213368368186244_4461257771656091912_n

(stoffet er strøget og blevet glat, dog ikke helt tørt)

På det stykke stof jeg behandler blev det til 5 cm i begge ender , som jeg fik rette ud, uden det store besvær.

Efterfølgende har jeg vasket stoffet igen, for at tjekke om opløsningen vaskes ud og det gør det uden problemer. Jubi… et lille problem måske, men det har altså ind i mellem givet mig gråt hår og nogle gange sprang jeg vask over netop for at undgå rullende kanter, men med fare for at det krymper ved første vask.

Håber i kan bruge det lille tricks 😉

10 thoughts on “Tricks til rullende kanter på jersey.

  1. Tak for tippet – det vil blive brugt, for jeg har det som dig – lige lidt nok stof og stor irritation over rullende kanter. Og jeg mener bestemt, at man er nødt til at vaske først, for at kunne se, hvad stoffet blir til mht krymp, men også fald, når evt. Appretur er væk

  2. Takk for genialt tips. Holder på å bli gal av alle rullekantene, har prøvd å nåle fast, så stryke, like mye ruller. Nå bli alt bedre

  3. Med hensyn til vask af Jersey så har jeg et godt råd til dig, som du og andre kan have stor glæde af.
    Inden vask gør jeg det at jeg lige syr stoffet sammen i ægkanten med store sting.
    Jeg undgår at stoffet trækker skævt og det er derfor meget lettere af have med at gøre efter vask når det skal klippes og jeg fjerner ikke stikningen før det er nødvendigt.
    Hvis du skal bruge viledon i en pung/taske med foer på hvilken del vil du så sætte det?
    Jeg håber du har mulighed for at give mig et svar eller henvisning til et sted jeg kan finde et svar.
    Venlig hilsen Mona

    1. Hej Mona. Mange tak for rådet. Jeg er sikker på at mange godt kan få glæde af rådet. Metoden har jeg prøvet et par gange. Men efter at jeg oplevede at stoffet efterfølgende trak sig skæv i det jeg havde syet, i vask, vælger jeg at at gøre det på den anden måde. Hvis stof har tendens til at trække sig skæv, er det bedre at det vil vise sig i vask inden syning. Derved kan man tage hensyn til det og undgå at sidesømme drejer skæv ved senere vask. Men måske har det blot været for billig en kvalitet jeg havde brugt. Viledon bruger jeg faktisk slet ikke til tasker, da jeg synes det er alt for stift at arbejde med. Men skulle jeg bruge det, ville jeg ikke sætte det på foeret. Jeg ville sætte det på yderstoffet. Om det er det mest korrekte at gøre, ved jeg faktisk ikke. Men når jeg stryger noget på, gør jeg det altid på ydersiden. vh Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.