Kalkerpapir til mønstre

 

Når man syer sit eget tøj, er kalkerpapir og en mønstersporer et rigtig godt hjælpemiddel. Det bruges til at overføre pasmærker og indsnit fra mønster til stof.

I en snæver vending kan jeg godt finde på at bruge nåle til at afsætte pasmærker eller sågar klippe et lille hak i sømrummet hvor pasmærket er. Men hvis jeg syer noget som jeg virkelig vil kræse om, så finder jeg kalkerpapiret frem. Det kan også være lange indsnit på en kjole, hvor det er ret bøvlet med afmærkning med nåle. En nål har også let ved at falde af, og så skal mønsteret findes frem igen for at sætte en ny nål i. Lommer der skal sidde i samme højde, afmærkes også nemt med kalkerpapir.

Sidst jeg var på kursus hos Doris Vestergaard, viste hun os hvordan man rigtig smart kunne spore med kalkerpapir, så indsnit og pasmærker blev at se på begge stykker stof. Før hen gjorde jeg det af 2 gange, første det ene stykke stof, derefter fjerne mønsterpapir, vende stoffet og spore fra den anden side. Ret bøvlet i grunden. Lidt længere ned kommer tricket.

Der findes flere typer af mønstersporer. Nogle har sylespidse pigge, andre er knap så skarpe. Jeg har en af hver.

Håber du kan se, den ene er mere spids i takkerne. Den duer ikke… Den er så skarp at den næsten kan prikke hul i stoffet. Hvorfor jeg gemmer den, ved jeg faktisk ikke. Den blå skader ikke stoffet, men du skal nogen gange trykke lidt hårdere for at farven kan ses.

Kalkerpapiret har jeg købt i Stof 2000 til 75 kr for 2 store stykker. Sørg endelig for at det er de store stykker du køber… Du vil opdage i dette indlæg  hvorfor det er bedst med de store. De fås i flere farver. Desværre ser det ud til at man ikke mere kan få den sorte. Det var ellers den jeg brugte mest. Læs på pakningen før du går i gang, der står nemlig noget omkring farven og vask. Det er ikke altid at farven forsvinder i vask, men da det er på bagsiden og der ofte vil være en syning oveni farven, syntes jeg ikke det betyder noget,.

Hele tricket består i at dine mønsterdele ligger med retsiden udad. Altså hvis det er f.eks er forstykkerne , så ligger mønsterpapiret ovenpå retsiden. De to forstykker ligger så med vrangsiden mod hinanden.

Som på billedet. Af en eller grund, så har jeg ikke tegnet dette mønster over på mønsterpapir. Men det gør jeg ellers altid. Håber ikke det forvirrer.

Fold nu dit kalkerpapir på den ene led, så stykket bliver halvt så stor. Retsiden på kalkerpapiret skal vende udad

Som her. Det er den blå farve vi har gang i, og den skal vende ud ad.

Skub nu det blå kalkerpapir ind imellem de 2 lag stof. Du behøver kun skubbe det så langt ind at det dækker det område hvor der er noget du vil have mærket op.

(Det blå papir skubbes ind imellem stoflagene) 

Sørg for at du har et underlag der kan tåle at du trykker til og sporer med mønstersporen. Det vil være ærgerligt at finde ud af bagefter at dit bord har fået mærker. Jeg bruger mit skæreunderlag.

Tag nu din mønsterspore og rul ovenpå den streg du vil have tegnet op. Tryk ret hårdt.

(Her er det et brystindsnit der skal tegnes op)

Fjern det blå papir og mønsteret. Tada… så har du afmærkninger på begge sider af de 2 lag stof. Nu er det nemt at få de 2 bryst indsnit til at blive ens..

Den ene side er lidt mere tydelig end den anden. Men man kan sagtens se det.

Jeg syntes selv det var et rigtig godt trick. Nu tager det ikke lang tid at spore afmærkninger og indsnit, og det bedste er næsten at de bliver helt ens.

Jeg håber du kan få gavn af indlægget.

 

10 thoughts on “Kalkerpapir til mønstre

  1. Tak for tippet! Klipper du så også stykkerne vrang mod vrang? For ellers skal man vel bruge en del tid på at ligge det op så det matcher.

    1. hej Sara. Ja mit stof ligger næsten altid vrang mod vrang. Så kan jeg også nemmere se om mønsteret på stoffet er lige, hvis det er mønstret. 🙂

  2. Hej
    Tak for de gode tips, jeg glemmer tit, at jeg har det kalkerpapir ?

    Ang. den spidse mønstersporer, så har jeg hørt, at den er til at skærer mønsterark med. Jeg ved ikke om det dur eller er rigtigt?
    Mange hilsener fra Maria

    1. Hej Maria. Tak skal du ha? Uh det ville ellers give god mening med de skarpe spidser. Men det har jeg nu ikke prøvet, måske det skulle komme an på et forsøg ?

  3. Lyder super? MEN ? Jeg nåler altid mit mønster på og så skal jeg jo igennem kalkerpapiret og huller det…..eller misforstår jeg noget?

    1. Hej Ingelise. Jeg nåler også mit mønster på. Men de sidder jo jævnt fordelt på mønsteret i kanten. Nu er det jo kun ved indsnit, brystindsnit og sådan nogle steder du skal bruge kalkerpapir. Det betyder blot at du sætter færre nåle i, i den side hvor du skubber papiret ind. eller evt lige tager 1-2 nåle ud imens du skal spore 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *