Mønster til hue i jersey.

Jeg har i længere tid ledt efter en god hue. En som ikke fylder for meget og som ikke er strikket. Jeg har et par stykker i strik, men syntes de klør frygteligt. Når det blæser er jeg nødt til at have en hue på, da jeg ellers får ondt i ørerne. Jeg har kigget rundt på pinterest og andre goder sider for at få lidt ideer. Der er utrolig mange søde huer. En dag syede jeg en bluse, hvor der blev noget stof i overskud. Måske kunne det egne sig til en prøvemodel.. Stoffet var en jersey med lidt lycra i.  Huen blev hurtig syet og prøvet af. Af en første forsøg at være, blev den faktisk okay .

Derefter blev den lidt rettet til og nu er jeg godt tilfreds med mønsteret. Den passer et hoved der måler 57 cm. Målet er taget rundt om hovedet,  ca midt på  panden. Der hvor dit hovedet synes størst 😉

Du skal bruge 60 cm jersey, meget gerne med lidt lycra i, så den holder faconen. Jeg tænker også den kunne syes i andre kvaliteter, men det har jeg ikke prøvet, så det må være op til folk at eksperimentere lidt med mønsteret. Den koksgrå hue er syet i en lidt kraftig jersey, som havde  lidt opkradset bagside.

Mønsteret er til at downloade og ligger i link her : 

Mønsteret skal lægges på stoffet så det ligger til fold langs den nederste lige linje hvor der står til fold. Vil du sy den uden sløjfen, kan du samtidigt også lægge den til fold på den ene korte side, så huen kun får et sted den er sammensyet.

Der ud over skal du klippe et stykke til sløjfen på 27 x 16 cm til sløjfen. Husk at tillægge sømrum.  Så skal du klippe et lille stykke til sløjfens midte, som skal være 8 cm x 6 cm. Husk igen at tillægge sømrum.

Den er meget nem at sy, og der er virkelig muligheder for at lege med dette mønster. Man kan udelade sløjfen og huen vil dermed også være fin til drenge. I øvrigt skal jeg også prøve at sy en til min mand, billede bliver senere indsat. Man kunne pynte den med alt muligt andet end sløjfen og man kunne kombinere flere stoffer sammen. Måske kunne man også sætte en pels kvast i toppen.  Beklager at mørkt stof ikke lige er det nemmeste at tage billeder af, men jeg håber i forstår vejledningen.

Sy vejledning:

Start med at klippe mønsteret ud i stoffet. Der skal klippes 2 styk af mønsteret med spidserne.

De fleste syninger på huen bliver syet med elastisk sting, så det både kan holde til noget og ingen syning knækker. Det er måske ikke nødvendigt, men det valgte jeg at gøre.

Stykket på de 27 x 16 cm bukkes til halv bredde ret mod ret. Ligeledes det lille stykke. Sy en stikning og vend stykkerne om til retsiden.

Efter de er vendt , ligges de ned så sammensyningen er i midten. Det lille stykke bukkes og syes sammen til et rør.

Sørg for at kanterne flugter pænt. Klip sømrummet ned, så der kun lige er ½ cm. Vend stykket rundt, så sammensyningen kommer indeni.

Skub nu sløjfen ind i det lille stykke og sørg for at alle sammensyninger er på midten af bagsiden.

Et stykke sløjfe er færdig. Nu skal den sættes på huen efter afmærkning på huens retside. Du sætter den bare lige på, selvom huen buer en anelse øverst ved mærket.

Læg derefter det andet hue stykke ovenpå så de ligger ret mod ret. Sy nu de 2 lange sider, fra øverste spids ned til nederste spids, men ikke det midterste stykke af spidsen. Dog skal du undlade at sy ca 6 cm i den modsatte ende af sløjfen. Det hul skal du bruge til at vende huen igennem senere.

Har syet med gult tråd for at det skulle blive nemmere at se, men det syntes jeg ikke engang det er 😉 Der syes ikke imellem  mine 2 fingre.

Nu skal spidserne syes. Tag ved dem og fold dem modsat af huen, så de 2 sammensyninger kommer til at ligge ovenpå hinanden.

Sørg for at du starter og slutter i en blød bue med stikningen og ikke får et skarp knæk .

Dette gør du også i den anden ende. Så ser huen sådan ud nu.

Vend nu huen ud igennem det lille hul. Så ser den sådan ud

Sy hullet til med små sting. Prop den ene ende af huen op i den anden ende, så huens top ligger pænt ovenpå hinanden. For at holde huens facon og sørge for at inderhuen ikke glider ud, giver jeg det et par sting i toppen af huen igennem alle lagene. Sørg for du rammer præcis ned i sammensyningen , så kan den nemlig ikke ses.

Har brugt en lang nål for bedre at kunne vise hvor jeg stikker ned i huen. Sy nogle sting og hæft ende.

Nu er huen som sådan færdig.  Men jeg giver den lige en lille syning i  de 2 sammensyninger nederst på huen, igen for at holde på huens facon og så de 2 lag huer ikke glider fra hinanden.

Det kan næsten ikke ses, når der bliver syet ned i sammensyningen. Du kan lige skimte det ved min finger.

Buk nu kanten på huen op til sløjfen. Jeg vælger at give det et par sting igen i sammensyningen for at holde ombukket på plads.

Og så lige et billede af den på et hoved 🙂

Den sidder rigtig godt på hovedet og man  kan nemt trække  huen godt ned over ørerne, hvis det blæser kraftigt. Pga ombukket ligger der faktisk 4 lag stof hen over ørerne så jeg tænker den er rimelig tæt ved ørerne. Det er et mønster man kan sætte sit eget præg på ved at tilføje andre ting end sløjfen. Knapper, bånd eller blomster kunne være nogle bud. Den kan også syes uden ombuk ved at du afkorter mønsteret. Og den kunne syes så inderhuen fik en anden farve. Ja der er mange muligheder. Jeg har allerede planer om at sy nogle flere, så jeg lægger flere billeder ind når de er syet. Håber du kan bruge mønsteret og jeg glæder mig til at se din udgave af huen.

Rigtig god fornøjelse.

28 thoughts on “Mønster til hue i jersey.

  1. Hvor er den hue fin 🙂 Lige hvad jeg har brug for. Jeg har det samme problem med at min strikkede uldhue klør, og jeg har nu lige købt noget uldgarn, som ikke skulle give kløe. Jeg har ikke strikket i mange år, men jeg manglede bare sådan en hue, så jeg var nødt til at prøve. Jeg har længe tænkt på at man måtte kunne sy en hue af jersey, men har ikke fundet en, jeg synes var som jeg kunne ønske. Jeg er simpelthen så glad for at du har lavet dette mønster, som jeg tror bliver mægtigt populært. 🙂 Hvis man kommer i gang med produktionen, kan den også fint bruges som værtindegave. Jeg glæder mig til at komme til at sy den, og glæder mig til at se kreativiteten bryde løs. Tusind tak for mønster og vejledning. Det er så flot et arbejde, det du gør, til glæde for mange 🙂

  2. Hej det mønster du har lagt ud hvor lang er det fra ialt da jeg har printet det ud i to eksempler for at få et helt stykke at tegne efter på stoffet

    1. hej Maria. Det tror jeg sagtens du kan bruge. Kan nemlig se der er 5 % elastan i. Det er et elastisk materiale, som holder faconen godt. Så det kan du roligt springe ud i. Nej du skal bestemt ikke undskylde, jeg vil meget gerne have spørgsmål 🙂 Syntes det er hyggeligt når folk smider en kommentar, og jeg prøver efter bedste evne at hjælpe hvis jeg kan 😉

    1. Hej Maria. Det skulle lige kunne være på en A4 dog skal den forlænges lidt i huens højde med de antal VM der står på mønsteret

  3. Tusinde tak for mønsteret. Glæder mig til at komme i gang. Har mistet alt mit hår og orker ikke paryk, så jeg køber huer i dyre domme, men nu vil da da prøve om jeg kan finde ud af at sy denne smukke hue. 😊🤞

    1. hej Annette. Mange tak 😊 åh jeg håber så meget at huen lige er noget for dig. Sig endelig til hvis du har forslag til ændringer på den eller til andre detaljer. Rigtig god fornøjelse 😘

  4. Tusind tak for mønsteret , min mor har fået kræft og er begyndt at tabe håret , har lige syet 2 og de blev rigtig gode 👍👍

    1. Hej Hanne. Dejligt at høre du har glæde af mønsteret, selvom det er så trist et formål det skal bruges til. Den forb… sygdom. Håber din mor kommer godt over det 😘

  5. Hvor finner jeg mønsteret? Jeg skal sy lue til en kreftsyk, så hvis du har flere mønstre ville jeg være takknemlig for det. Tusen takk 🙂

  6. Hej. Den hue er så fin. Hvis nu jeg har et ligne hue mønster til børn. Hvor meget ved jeg så hvad jeg skal bruge til sløjfen ? Er den lige så lang so bredden er ? 😊

    1. hej Maibrit. Mange tak. Uh det tør jeg næsten ikke give et bud på. Men jeg ville tro den skulle være ½ til 1 cm længere end bredden af huen, da sløjfen i midten så at sige snupper lidt af længden.

  7. Jeg læser at der er en dame der skriver til dig at der skal lægges 4 cm til mønstret. Og du skriver at der står nogle cm på mønsteret der skal lægges til. Jeg kan ikke læse noget om de 4.5cm på mønsteret. Kan du hjælpe ? Og hvor skal de lægges til. Skal jeg rygge ordet “fold” 4.5 cm længere ned. Så når man har klippet stoffet er stoffet før sammensyning blevet 9 cm længere. ? Med venlig hilsen Marianne.

    Sendt fra Yahoo Mail på Android

    1. Hej Marianne. Det er en kommentar som du skal ignorere, da den henviser til et svar på en kommentar på en anden hue. Hvis du vil lave huen, magen til min, skal du blot bruge mønsteret som det er 😊 rigtig god fornøjelse

    1. Hej Mia. En elastisk sting, er en søm som kan give sig. Det kan en stikkesting f.eks ikke. Når der så kommer et træk i stoffet, vil stingene springe op. Din symaskine kan sikkert flere sting som er elastiske. Håber du måske har en brugsanvisning til din maskine, for så kan du deri læse dig til hvilke sting der er elastiske. Ellers er du velkommen til at sende mig et billede af din maskine, og så kan jeg prøve om jeg kan guide dig til hvilken søm der er elastisk

Skriv et svar til sygal Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *