Igen en variant af mormortrussen. Mønster i str 44-46

Jeg har lavet et trussemønster i str M. Den dækker fra str 38-42. Når jeg selv skal sige det er det et supergodt mønster. Den sidder utrolig godt på mig, og viser ingen kanter under tøjet. Den er syet sådan at der ingen skarring er i skridtet. Det er et godt basis mønster og det kan let ændre udtryk ved at kombinere stoffer og blonder. Mønsteret ligger i dette indlæg hvor sy vejledningen også ligger.

http://sygal.dk/2018/02/moenster-paa-mormortrusser/

Flere har så efterspurgt om jeg kunne lave den i en lidt større størrelse.  Det har jeg gjort nu… Mønsteret er nu lavet i str 44-46. Måske lidt nemmere med et hoftemål, da størrelser er noget mærkeligt noget. Den passer til et hoftemål på ca 110 cm.

Jeg har en sød veninde, som jeg bl.a går til fitness med. Jeg spurgte hende om hun kunne tænke sig at være test kanin, og det var hun frisk til. Jeg syede et par til hende og de blev endda testet til fitness.. Med rigtig tilfredsstillende resultat. Der var ingen steder buler eller trusser der kunne ses. Desværre kunne jeg ikke overtale hende til at jeg måtte tage billeder, og det er også helt ok 🙂

Mønsteret til str 44-46 ligger heri link

Du skal bare printe de 4 sider ud. Derefter sætter du dem sammen 2 og 2 ligesom de ligger her.

Jeg har desvære ikke udstyr til at kunne gøre det anderledes 😉 Husk at tjekmåle den firkant som er på mønsteret når i har printet dem ud.

Som tak for hendes hjælp og tilbagemelding har jeg syet et par trusser mere. Et par som er lidt mere romantiske og fine. Stadig med samme gode pasform. Materialet er en blank lycra.  Jeg tror det er det som man tidligere kaldte simplex.  Det er et stykke som jeg har haft liggende meget længe.

Jeg glæder mig til at aflevere dem til hende.

Ganske kort fortalt har jeg bare skåret trussen ned i en spids foran og lavet det øverste stykke i elastisk blonde. Jeg har en mappe hvor jeg tidligere satte billeder ind af undertøj, når der blev sendt kataloger rundt. Så har man altid mulighed for at få ideer. De blev klippet ud og sat på et stykke papir. Trussen på billedet er inspireret af det lille foto.

Her kan du se hvordan jeg har klippet til trussen. Blonden er klippet i 2 stykker og lagt sådan at bølgekantet udnyttes som effekt på trussen. Du starter med at sy blonden sammen i midten .

Derefter syes skridtdelen på. Nu sættes blonden ovenpå trussen ca 1 cm og der syes med elastiske sting lang blondens kant. Det er faktisk det som tager mest tid på denne trusse. Blonden buer jo og derfor er der en del drej  på maskinen. Derefter klippes der fra overskydende stof af på bagsiden tæt ind til syningen. Trussens sider bliver derefter syet og så ellers elastik langs alle kanter. Trussen her tager sammenlagt maks 1 time at lave. Jo flere du får syet, jo hurtigere går det. Start ud med at lave en basis model, og når du har fundet ud af at den passer dig, kan du gå videre med at ændre på den.

Tilsidst fandt jeg en lille perle, som kunne bruges til pynt midt på trussen.

Håber du kan bruge mønsteret og rigtig god fornøjelse.

21 thoughts on “Igen en variant af mormortrussen. Mønster i str 44-46

  1. hvis jeg skal lave trussen til mit hoftemål på 120 cm kan jeg så blot ligge til i siderne eller skal jeg også lave trussen bredere i skridtet? vil så gerne lave trusser selv, da den jeg kan købe bliver for løse i benåbningerne når de har været på et par timer… det handler nok også om stofvalg.

    1. Hej Mie. Du kan sagtens få den til at passe til 120 cm ved at lægge 1 cm til i siden. Gør den også ca 2 cm højere. Skridtbredden skal du ikke ændre på. Rigtig god fornøjelse og vil meget gerne høre om resultatet

  2. Hej Gitte. Jeg har lige forsøgt med mormortrusserne og de er jo nemme at sy. Men det stof jeg brugte, havde mere stræk i bredden end i længden og det gjorde, at pasformen ikke blev, som jeg håbede. Tror du, at jeg skal klippe dem på den anden led – altså så stræket bliver størst i længden/højden end i bredden ? (eller måske på skrå ..) Gi’r det mening eller volapyk ? Måske skal jeg hellere købe lycra med lige meget stræk på begge veje …. Hvordan beregner du elastik i hhv livet og benene ?
    Og TAK for superfede ideer og forklaringer ;o) – Bedste hilsner Kirsten

    1. Hej Kirsten. Beklager at jeg først ser din kommentar nu, men bloggen har drillet lidt. Der skal være mest stræk i bredden på dit stof. Men da det er strikvare du skal bruge, så vil der også altid være lidt stræk i højden. Det kunne næsten lyde som om det er en vævet vare du har brugt ?. Jeg kan være i tvivl om det vil ændre noget at tage det på skrå. Det bedste vil være at finde noget stof som har stræk i begge retninger. Du kunne overveje at gå ind på Det lille stofhus og se hvad varer hun har. Der har jeg købt til til mine trusser. Ellers skulle du lave en prøve i en rest jersey for at tjekke pasformen på dig. jeg beregner som sådan ikke elastikken de forskellige steder. Jeg sætter den bare på med et ganske lille træk, næsten ingenting. Det skal nemlig ikke rynke, da det så vil stramme når du får trussen på og give mærker. Du skal bare lade elastikken glide på efterhånden som du syer. Lav evt en lille prøve først. Men jeg måler aldrig. Folk gør ofte den fejl at de trækker for meget i elastikken, og det gavner ikke. Håber det giver mening.;-)

  3. Hej Gitte Først er jeg nødt til at sige, at jeg synes det er en helt fantastisk blog du har. Rigtig gode mønstre og syvejledninger, hvor er du dygtig. Jeg har et spørgsmål ang. Mormortrussen. Når jeg måler 104 om hoften, vil du så anbefale den store størrelse uden sømrum eller den lille med ekstra sømrum. Jeg vil også gerne have trussen højere, helt til navlen faktisk, kan jeg bare forlænge mønstret ? Tak for din gode blog
    Mvh Susanne

    1. Hej Susanne. Tusind tak for din søde kommentar. Den blev jeg så glad over at læse 🙂 Størrelsen afhænger lidt af hvilket stof du syer dem i. Hvis der er meget stræk i, ville jeg vælge den lille størrelse og så blot lægge lidt til i siderne. Mit hoftemål er 99, så der mangler jo ikke meget op til dit mål. Hvis du lægger 1 cm til i siden, giver det ialt 4 cm og det er nok. Du kan sagtens bare forlænge mønsteret for at få dem til at gå til navlen. Rigtig god fornøjelse 🙂

  4. Hej Gitte. Det er en vild lækker blog du har lavet. det er bare ærgerligt at link til mønster delene ikke virker.

    1. hej Malene. Mange tak 😊 Jo de virker 😉. Det er din pc der driller. Det kan tænkes du skal skifte til en anden browser for at det virker. Jeg håber du har en der kan hjælpe dig.

    2. hej igen Malene… og så har jeg lige opdaget at de i øjeblikket driller 😆 Det må være noget midlertidigt noget, for de plejer at virke. Jeg får lige en til at kigge på det. Tak for tilbagemelding 😉

  5. Hej Gitte. Hvor køber du den elastik du har på rulle. Det er rart at have lidt mere en lige til et par eller to af gangen.
    Altid spændende at se din blok,
    Mvh. Lis

  6. Hej Gitte,

    JHeg bliver så insppireret af dine gode guides og specielt denne side Igen en variant af mormortrussen. Mønster i str 44-46, men når jeg skal finde noget tilsvarende stof må jeg indrømme at jeg giver op. Jeg har søgt på sating med lycra eller stretch uden held. Du anbefalede også det lille stofhus men hel.ler ikke her ved jeg hvad jeg skal hjælpe, kan du hjælpe.

    1. hej Gitte. Tusind tak for din søde kommentar 😘 Jeg kan godt se at det lille stofhus ikke har noget i øjeblikket ud over microfiber, hvilket også er super godt til undertøj. Du kan ringe til hende og få hjælp af hende. Ellers kunne jeg også foreslå dig at tage kontakt med Merete Hansen. Hun holder kurser i undertøj og sælger alle materialer man skal bruge. Hun sælger færdige pakker, men man kan også sagtens købe metermål ved hende. Jeg har lige bestilt sort badetøjs stof og elastikker hos hende. hendes facebookside hedder MH bhstof og tilbehør. Jeg mener, at hun så småt er ved at åbne en butik,men det kniber vist med tiden pga kurser 😆 Hun er en rigtig sød dame. Hvis jeg finder andre steder undervejs i mine projekter, skal jeg nok lægge dem ind i et indlæg 😊

  7. Jeg søgte via Google på et mønster på hipster trusser str44 og alle fine gine mormor trusser poppede op
    Men der er da ingen hipster mosel vel ?

    1. Hej Anette. Ih det er er jeg sørme glad for at høre 😁 Hvis du tænker på et mønster med lidt ben i, så har jeg desværre ingen mønster på det. Men hvis man googler hipstertrusser, kan jeg se der faktisk er flere modeller. Nogle af dem er blot lidt kortere i højde og måske en anelse mere vandret linje ved hoften. Der tænker jeg godt du kan bruge mormortrusserne. Du skal så bare gøre dem lidt kortere i højden, og måske ændre lidt i ben udskæringen, men det tænker jeg ikke engang er nødvendigt. Håber du giver det et forsøg, og rigtig god fornøjelse 😊

Skriv et svar til sygal Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *