En sød bekendt var ved mig om jeg kunne sy et sæt baby sengelinned til hendes første barnebarn. Og det ville jeg da gerne. Stoffet er købt i Stof og stil.
Det er til en lille pige. Størrelsen på baby sengelinned er for puden 40 x 45 cm og for dynen 70 x 100 cm. Der skal bruges ca 1.70 cm stof hvis det er 140 cm bredt. Hun havde købt 2 meter, så jeg syntes det kunne være sjovt om der også blev syet en pose som sengelinned kunne gives i, og bagefter kunne den bruges til legetøj eller lign.
Jeg vil gerne kort fortælle hvordan man nemt syer sådan et sæt. Pudebetrækket er lavet med det som hedder en hospitalslukning og spejlkant, og dynebetrækket er lavet med bindebånd.
Pudebetræk med hospitalslukning og spejlkant:
I dette stof kunne jeg ikke vende stoffet da mønsteret så ville stå på hovedet. Derfor er puden klippet i 2 dele, eller ville jeg bare have klippet en lang strimmel og foldet puden.
Stropperne er til dynen. Ved ikke hvorfor de lige ligger på pudebetrækket.
Klip et stykke stof på 53 x 61 cm og et stykke på 53 x 46 cm. Buk kanten 2 gange 1 cm på den side der måler 53 cm, og sy en stikning, på begge stykker. Det er gjort på billedet ovenover. Læg stykkerne ovenpå hinanden ret mod ret så de passer i den anden ende.
(Stykkerne er lagt ovenpå hinanden ret mod ret)
Buk nu det stykke som er for langt op over puden, så der nu ligesom ligger 3 lag i det nederste stykke. Det kommer så til at ligge ret mod vrang på stoffet.
(Det ser sådan ud)
Sy nu en stikning 1 cm inde langs de 3 sider på puden, altså alle sider undtaget den nederste side på billedet.
(Sy de 3 sider med rødt kryds)
Vend nu puden rundt til retten og puden er som sådan syet. Nu har du faktisk det som hedder en hospitalslukning.
Pres dit sytøj og sy nu en stikning 3 cm inde på puden igen på de 3 samme sider. Det giver det som man kalder en spejlkant. Det er en kant som giver en flot finish .
(Håber i kan se stikningen )
Så nemt er det faktisk at lave en pæn lukning i sengelinned.
I dynebetrækket satte jeg bare nogle stropper ind. Det kunne ligeså godt være knapper, men jeg syntes det ville være sødt med sløjfer.
Stroppen sættes bare ind samtidigt med at sømmen i bunden laves. Det er det som vises på billedet.
Den søde pose er i store træk syet på samme måde som min mulepose, som ligger her http://sygal.dk/2017/08/sy-selv-en-mulepose/
Den eneste forskel er at jeg sy løbegangen lidt længere nede for at få en flæsekant, og så syer jeg ikke de nederste stropper på, da den jo ikke skal bæres på ryggen.
Jeg havde noget småblomstret bomuld som kunne bruges til foer.
Håber i kan bruge mit lille indlæg 🙂
Lækkert sengesæt. Dejligt du vil dele dine sy-projekter med os.
hej Inge-Britt. Tak 🙂 og tak for at du følger mig 🙂
Lækkert sengetøj med, ser brandgodt ud med spejl kanten 👍men hvad mål klipper du dynebetrækket i for at få spejl kanten 😊?
Hej Anita. Svarer dig også lige her, hvis andre har tænkt på samme spørgsmål. Der er kun spejlkant på pudebetrækket. Men kunne såmænd også godt sætte det på dynen, men tror det kunne komme til at genere huden på hals og hage😊
Hvis man vil sy puden uden spejlkant, skal man da bare trække 6cm. Fra på det ene led og 3cm på det andet led?
Dynen har vel ikke både bindebånd og hospitalslukning?
hej Helle. Ia. Det er helt rigtigt at du skal trække fra puden 👍 Dy skal ende ud med at have et pudebetræk der måler 40 x 45 cm.Dynen bliver kun syet med bindebånd, da hospitalslukning i en dyne ikke fungerer 😊
Passer det for mig at der ikke står nogen steder hvor stort stoffet til dynen skal klippes? Eller hvordan det skal syes?
Hej Helle. Målet til dynen står under billede nr 2. En dyne måler 70 x 100 cm. Du skal derfor klippe 2 stykker stof på 72 cm x 105 cm. Så har du til ombuk nederst hvor den bare lukkes med bindebånd, lavet i samme stof som betrækket. Dit stof skulle gerne være 145 cm bredt, så skal du nemlig kun bruge 105 cm til dynen 😊
Super, tak for det. Jeg går i krig 🙂
Rigtig god fornøjelse 😊
Er det 70 bred og 100 i længden? 😊
Hej Vicky. Ja det er helt korrekt 😊
Hvor lange er dine fine bindebånd?? Hvor meget lader du stå åben nederst i dynebetræk hvor bindebånd skal være? Virkelig flot det du laver
Hej Jette. De er knap 25 cm lange. Jeg syer det ca 10 cm ind i hver side, så åbning må være ca 50 cm 😊 Mange tak skal du have 😊
1000 tak for din guide 👍 Den glæder jeg mig til at prøve.
Hej Louise. Rigtig god fornøjelse 😊
Så fine ting du laver
Er lidt i tvivl ang dyne skal jeg klippe 70×100
El er der noget sømrum
hej Helle. Du skal lægge 2 cm til i bredden ( 72 cm) og 4 cm i længden ( 104 cm ). Så kan du bukke 2 x 1,5 cm i bunden af sengetøjet hvor der skal sidde sløjfer 😊
Mange tak 🙏🏻
👍😊
Mange tak
Jeg syndes der er så mange mål
På babydynebetræk der er også mål som hedder
100×55 cm ved du hvordan det kan være
Skal jeg også sy en kant rundt på dynen ?
pyntekant som på den fine pude.😀
Standard størrelse på baby dyne er 70 x 100 cm. Det andet mål har jeg aldrig hørt om. Jeg har på mit job solgt mange babydyner, men ikke stødt på det mål. Gad vide om det kunne være udenlandske mål, ofte har de nemlig andre mål end os.Nej rundt på dynen ville jeg ikke sy en kant. Den tror jeg blot ville genere barnet. Hvis du vil pynte dynen, tror jeg du skulle vælge at gøre det et stykke nede på betrækket.
Hvilket klippemål skal dynebetrækket have??
Hej Catja. En baby dyne måler 70 x 100 cm. Så du har brug for 2 stykker stof på det mål, plus sømrum og det der skal bruges forneden til ombuk. Ofte er stof 140 cm bredt og er det det, kan du ud af et stykke på 110 cm få til dynen. Når du så har syet den vil den måske være færdig 68 cm bred, men det går også an, det er færdigkøbt sengelinned ofte for at spare stof. Men er det stof som er smallere end 140 cm, skal du bruge 2.20 meter til et dynebetræk ( så kan du også få til pude ned langs stoffet)
Du skriver det er den side der måler 53 cm der skal bukkes 2 gang 1 cm, det kan jeg ikke forstå da det er den længde på 61 og 46 cm der kommer til at danne kant ved hospitalslukningen eller har jeg helt misforstået det ?
Kh Joan
Hej Joan. Det er de 2 sider der måler 53 cm der skal have et ombuk på 1 cm 2 gange. Det ene stykke måler 53 x 46 cm. Når du har ombukket kanten 2 gange 1 cm måler stykket nu 53 x 44 cm. Det andet stykke klippes 53 x 61 cm. Når det er ombukket i kanten med 2 gange 1 cm måler det 53 x 59 cm.