En taske efter mønster på muleposen.

For et stykke tid siden syede jeg en taske til vores kongespil. Den blev rigtig god, og jeg nåede da også at fjerne papkassen hvor spillet lå i og flytte det over i posen. Men samme dag, skrev yngstedatter til mig, at sådan en taske manglede hun da også til deres spil… Så da turen gik til Århus, valgte jeg at tage posen med, og spillet kom igen over i papkassen 🙂

Nu fik jeg så endelig tid til at sy en taske mere, som forhåbentligt bliver her i huset 😉

Men der var nogle der spurgte lidt ind til hvordan jeg fik sat hanken fast på muleposen. Så denne gang tog jeg nogle billeder undervejs og vil derfor gerne give en forklaring på tasken.

Som udgangspunkt er det denne vejledning jeg bruger. Det kan derfor være en fordel, hvis du først kigger den igennem, så du ligesom får en fornemmelse af hvordan den syes.  http://sygal.dk/2017/08/sy-selv-en-mulepose/

Tasken er syet af en dug fra genbrugen, og inderstoffet er sengelinned fra samme sted.

For at man nemmere kan se hvad jeg syer, har jeg valgt at yderstof og inderstof er forskelligt. Men jeg begik faktisk en fejl. Jeg skulle selvfølgelig have lavet inderstoffet som 2 stykker. Derfor måtte jeg klippe inderstoffet igennem og derved mistede jeg 2 cm i højden på inderstoffet, men det havde heldigvis ingen betydning for det færdige resultat. 

Denne taske er gjort lidt større end tasken der linkes til, ellers kan spillet ikke være i den.. Så tasken her er i færdig mål ca 35 cm bred og 43 cm høj (til løbegangen på tasken, hankene sidder så noget længere nede)

Du starter med at klippe en lang strimmel på 37 x 115 cm i yderstof ( det er inkl. sømrum) Det er det mønstrede, som skal være yderstof.

og 2 stykker til inderstof på 37 cm x 47 cm. ( Den røde streg er tegnet fordi det skulle have været 2 stykker..)Det er det stribede som skal være inderstof.

(Grunden til at yderstoffet skal være så meget længere, er at der skal på et tidspunkt laves et par fold hvor hankene sættes ind..)

Så inderstoffet på yderstoffet , ret mod ret, i hver sin ende af yderstoffet. Igen.. Den røde streg skulle være klippet op…

(Inderstoffet syes sammen med yderstoffet , den røde streg er hvor jeg burde have klippet op, så inderstoffet var i 2 dele, men det gør jeg senere, da jeg opdager det)

Fold nu yderstoffet til halv længde, ret mod ret. Læg det sådan at de 2 sammensyninger ligger præcist  ovenpå hinanden

(Her ligger stoffet foldet , ret mod ret. Og det er på dette punkt, jeg opdager at det stribedes skulle klippes i 2, så det bliver gjort efter dette billede blev taget)

Sy nu begge sider, men lad være med at sy 2,5 cm før sammensyningen og 2,5 cm efter sammensyningen. D.v.s der bliver 5 cm der ikke bliver syet.

(Mine fingre viser de ( cm der ikke bliver syet.

Siksak derefter sømmene hver for sig og pres sømrummene fra hinanden. sæt nåle i omkring hullet, for at holde sømrum på plads.

( Nåle sat i , der holder sømrum på plads)

Sy en stikning rundt om hullet og gør det samme i den anden side

(Her er der syet en stikning)

Så nu har du et stort hul i den ene ende og 2 små huller oppe langs siden..

( Dette hul har du nu i bunden af inderstoffet)

Sy et stykke ind på hver side af hullet, men lad et hul i midten på ca 10 cm være usyet.

(Der bliver ikke syet imellem mine fingre)

Nu skal hjørnerne syes. Det gøres ved at du trækker ud i hjørnet

Så syningerne kommer til at ligge præcist ovenpå hinanden.

(Du kan mærke med fingrene om ikke syningerne ligger ovenpå hinanden.)

Tegn en streg lige over, så der er 3 cm til syning og 3 cm efter syningen.

( jeg bruger skræddertusch, det forsvinder af sig selv)

Sy nu i stregen og dit hjørne er lavet.

(Der er lavet en syning)

Så har du et fint hjørne. Det samme gør du ved alle 4 hjørner..

(Et styk hjørne)

( klip evt overskud stof af)

Ved hjørnerne i yderstoffet, har du dog ikke nogen sammensyninger der skal ligge ovenpå hinanden, men hvis du stadig bare sørger for at sammensyningen ligger i midten og der er 3 cm til hver side, så bliver det ligeså fint.

(Her er jeg ved at gøre et hjørne klar i yderstoffet)

Vend nu tasken ud til retsiden igennem det hul der er i bunden

(Hullet her vender du igennem)

Og så ser det sådan ud.

(Fra retsiden)

mål nu 20 cm ned på yderstoffet og marker med nåle hele vejen rundt.

Fold ved nålene så alt stoffet kommer ind i tasken. Sæt nåle i for at holde ombukket på plads.

(Jeg har foldet ved nålene og puttet alt stof indeni og sat nåle i ombukket)

Sy nu en stikning i ombukket ca 4 cm nede.

( det har jeg gjort her)

Så har du ligsom et læg på yderstoffet.

(Her kan du se lægget)

Stryg lægget op ad mod inderstoffet, så det kommer til at ligge faldt.

(Det er strøget glat og lægget ligger op til sammensyningen med foret.)

Nu skal du til at sætte hanke på. Hvis du ligsom jeg bruger gjortbånd, skal enderne lige brændes for at de ikke trævler op. Længden på dine hanke bestemmer du jo selv. Det kommer helt an på om du bare vil bære den i hånden eller om den skal gå over en skulder.

(Med lighter brænder du enderne, så de smelter)

Mål ud til hankene på lægget. Jeg har valgt de skal sidde 7 cm inde fra sidesømmen. Sæt nål i til markering af stroppen. Det gør du alle 4 steder hvor hankene skal sidde.

(Jeg har sat hanken ind under lægget for lige at se hvor meget den fylder i bredden og derefter sat nåle i)

(Nålene markerer for mig hvor hankene skal sidde.)

Fold nu stoffet op så det rammer kanten på lægget og sæt nåle fast for at holde det på plads. Det kommer ligsom til at ligne et læg mere.

(Her foldes stoffet op og danner et læg mere)

(Nu har du ligsom 2 folder ovenpå hinanden.)

Skub hanken ind i det mellemrum der imellem de 2 læg efter dine markeringer

(Hanken kan skubbes ind imellem de 2 læg, skub den helt i bunde af læggene)

Det gør du alle 4 steder hvor hanken skal sidde.

(Her kan du se 2 af hankene er sat på plads)

Sy nu en stikning øverst oppe i kanten af de 2 folder og sørg for at du rammer begge folder… hele vejen rundt. sy derefter en stikning mere nederst på folderne lige over den tidligere stikning fra fold et.

(Der er syet en stikning i toppen af de 2 folder og en mere nede ved siden af tidligere syning. Derefter syer jeg en forstærkning ved hankene.

(En forstærkning er syet ved hankene, alle 4 steder)

Og så ser det sådan ud nu. Hankene er solidt syet på..

(Så er hankene færdige)

Nu skal du lige have syet det sidste. Vi mangler nemlig det der skal blive til en løbegang. Buk i den sammensyning hvor yderstof er sat sammen med inderstoffet. Sæt nåle i.

(Der er bukket ved sammensyningen af inderstof og yderstof og sat nåle i)

Sy nu en stikning ca 2,5 cm nede hele vejen rundt. Det kommer til at passe præcist med at hullet går fri af syningen.

(Her kan du tydeligt se, hvorfor du ikke skulle sy de 5 cm midt på tasken. Det danner nemlig nu hullet til løbegangen)

Træk bånd eller snore igennem fra hver sin side og tasken er færdig.

Den passer helt perfekt til vores kongespil

Tasken er også super god at bruge som indkøbs taske. Det er ret smart at den faktisk ligsom har 2 lukninger. Hvis du har pung eller anden liggende i en åben taske, er det meget nem for en tyv at stikke hånden i din taske og fiske det op. Men her har du mulighed for at trække snoren til og tyven kan ikke få hånden så let ned i den.

Jeg håber du kan bruge vejledningen og har fået lyst til at prøve at lave den.

Rigtig god fornøjelse.

12 thoughts on “En taske efter mønster på muleposen.

  1. Hej Gitte
    Skal lige høre. Kan jeg ikke lave en rund bund, men stadig lave samme princip som her, med løbegang for oven. Mangler nemlig en rund kurv til strikketøjet. Den skal kunne lukkes for at katten ikke tager garnet 😉 Så tænker jeg bare at stive den af, med plade vat, for at holde faconen.

    1. hej Maibritt. Ja det kan du sagtens gøre. Det ændrer kun faconen lidt, men du kan sagtens sy den på samme måde ellers 👍

    1. Hej Heidi. Det skal være fastvævet stof. Strækstof dur ikke til denne taske. Det vil gøre at tasken strækker sig ved løft og så går den ud af facon. Du kan godt bruge en vævet stof med en anelse lycra i, men så ville jeg anbefale at stryge en lærred på. Det ville gøre den mere fast og gør at den ikke kan strække sig. Generelt vil jeg sige de fleste tasker er nødt til at være i fast stof for at få et godt resultat.

  2. Tak for en fantastisk syvejledning 👍🏻, jeg har nu syet min første men bestemt ikke sidste taske efter det princip 😃

  3. Hej!
    Tak for en rigtig god opskrift! Men hvordan får du kongespillet til at passe ned i posen når hjørnerne kun er 6 cm brede? Det er jo næsten bredden af én klods…
    Mvh. Julie

    1. Hej Julie. Dejligt at du kan bruge opskriften. Det er ingen problem. De fylder bare tasken ud. Jeg er i grunden i tvivl, om de står op i posen, eller ligger ned. Men det kan sagtens være der 😘 Hvis dit spil er større end normalt, f.eks hjemmelavet, så kan det godt tænkes at du skal gøre tasken større, men jeg mener nu vores er den store af slagsen 😊

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *