Endnu en kjole til datteren.

Lige inden smukfest spurgte ældstedatteren om jeg ville sy 2 kjoler til hende. Det ville jeg gerne, men tiden var knap, så de skulle være lidt enkle. Den første kjole blev  i en model jeg har syet en hel del af, så den var hurtig syet. Den anden kjole skulle være mere som en t-shirt kjole.

Stoffet er en lækker stribet strikjersey, købt i Stof og stil for noget tid siden.Mønsteret er også fra stof og stil. Model b, blot med korte ærmer.

Hun ville gerne have der skulle være stribe ned i siden. Jeg var meget i tvivl om det var en god ide og valgte derfor at lave en kjole til mig selv først. Den kunne hun jo så prøve og så kunne vi derefter ændre til hendes kjole. Jeg havde en rød elastik som fint kunne fungere som stribe, og gøre kjolen lidt frisk.

Elastikken er simpelthen bare syet på ned langs siden med en syning i hver side af elastikken. Det fungerer så fint. I halsen valgte jeg også at sætte elastikken rundt i kanten.

En rigtig god effekt. Hvordan jeg ellers har lavet halskanten finder du også på bloggen her :http://sygal.dk/2018/08/01/nem-halskant-i-jersey-type-c/

Elastikken er blot sat på til allersidst.

Og så kom jeg da i tanke om at min symaskine også kan brodere, hvilket jeg slet ikke har fået brugt endnu.. Så det blev der også lige eksperimenteret med ..

På ærmerne er der et lille opslag. Sådan kom min kjole til at se ud.

Den sidder også rigtig fin bagpå. Måske til den kedelige side, men mega rar at have på.

Datteren fik prøvet kjolen og ville stadig have en anden type bånd på. Det er et fast bånd, så jeg var lidt i tvivl om det kunne arbejde sammen med strikstoffet. Men resultatet blev super godt. Her et billede af båndet hvor det bliver syet på.

Nederst ville datteren gerne have at kanten rundede. Det var en god ide, men jeg havde ikke rigtig et mønster til det. Så der kom lige et par tallerkener i brug..Først 2 tallerkener placeret ved sidesømmen og buerne tegnes op med skræddertusch.

Derefter en tallerken på den anden vej..og igen tegnes op. Derefter klippes der og det blev så pænt.

Så klippes der og bagefter bukkes op med dobbeltnål og stikkes fast.

Resultatet er dette.

Da jeg så hvor fint det i grunden blev, fortrød jeg virkelig meget at jeg ikke havde tænkt på det til min egen kjole. Øv.. Min kjole vil blive for kort hvis jeg gør det på nuværende tidspunkt..

Men sådan kom hendes kjole til at se ud, og må sige at den er væsenlig pænere end min egen. Desværre kunne jeg ikke nå at brodere et motiv til hende før hun vendte tilbage til Århus. Den må komme på senere.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *