Lav selv et spil til haven. Stigegolf

Vi har et par gange spillet et spil der hedder stigegolf. Det er et udendørs spil. Spillet går ud på at kaste golfbolde i snor hen på et stativ. Det er et spil som alle kan være med til uanset alder. Så da vi var til Vorbasse marked, fandt vi brugte golfbolde og købte 24 stk. I vores garage stod et par brædder, fra da vi lavede bænke til haven. De kunne bruges til stativet.

Hvor er det altså sjovt at se sådan nogle billeder, som er taget for nogle uger siden. Tænk at græsset var brændt sådan af. De er taget under hedebølgen. Hvis du kigger nederst i indlægget er der taget billeder af et spil mere, og der er blot 14 dage imellem de to billeder.

Der bores hul igennem golfboldene og trukket flagstangs snor igennem hullet. Bind en knude og brænd enderne med en lighter. Prøv lige at se hvordan vores græs ser ud… Det var under hedebølgen vi lavede spillet.

Nederst på stativet er der sat 2 stykker træ fast med en stor skrue. Benene kan drejes ind under stativet, så det ikke fylder så meget. Alle vores golfbolde er hvide, så vi skrev bare nr på dem .

Brædderne er terrasse brædder, som min mand blot skar igennem til halv størrelse.

Vi har haft vældig fornøjelse af spillet. Spillet er ret sjovt.. Du kan finde mere på nettet om spillet hvis du søger på stigegolf, så jeg vil ikke komme ind på størrelse og regler.

Vi mente det kunne være et rigtig godt spil at give mine forældre, som tak for at de passede vores hund i sommerferien. Men da de er ældre mennesker , kunne det være en ide at boldene havde forskellige farver. Jeg bestilte derfor på nettet en portion bolde. De kaldes sø bolde, da de ofte er samlet op i søer ved golfbaner, men det har jo ingen betydning for spillet.

Træ havde vi ikke mere af, så der blev indkøbt et par brædder og et par rundstokke. Men ellers kan du næsten bruge alt slags træ. Så her kan du få brugt nogle rester, som du ikke lige har fået smidt ud.

Sådan kom det til at se ud. Jeg havde overvejet at der skulle stå nr på rundstokkene i siderne. Nr 3 øverst, nr 2 i midten og nr 1 nederst. Men det nåede jeg ikke før vi fik afleveret spillet. Så kniber det med point tælling, må de selv igang med en tusch eller maling. Og så er græsset blevet grønt igen.. Næsten..

Så man behøver ikke at gå ud og købe spillet. Med lidt snilde kan man sagtens lave det selv og det er også langt sjovere at kunne sige at man selv har lavet det..

Håber i kan bruge indlægget som lidt inspiration.

 

 

 

 

7 thoughts on “Lav selv et spil til haven. Stigegolf

  1. Super sjovt spil og jeg har faktisk overvejet at købe et, efter at have spillet det med ungerne hvor jeg arbejder. Men nu vil jeg da lige overveje at lave det selv, efter din fine vejledning.
    (Selvom det nu ikke koster en bondegård at købe); men det er da sjovere at lave det selv.. ;o)

    1. hej Charlotte. ja spillet er rigtig sjovt og nemt. Det er bestemt ikke dyrt at købe. Jeg har set dem til ca 300 kr. Men har man lidt træ på lager, så er det noget billigere at lave den selv. Jeg tænker vi har givet 120 kr for vores. Lidt mere for den til mine forældre. Og som du så skriver så er det bare lidt sjovere at lave ting selv 🙂

  2. Hvor stor er afstanden mellem stængerne (dem som man kaster efter) og hvor lang er snoren ved golfboldene. Vh Kim

  3. Hej, hvad er målene på selve rammen? Og hvor lang oppe starte første rundpind? Og hvor lange er rundpindene?

    1. hej Kriatina. Undskyld jeg ikke lige har fået svaret tilbage før nu. Målene på rammen er 58 cm bred og 110 cm høj. Den første pind nederst starter 46 cm oppe. Rundpindene skal laves så de kan sidde inden i rammen. Så de må være ca 58 cm lange, afhængig af hvor tyk din ramme er 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *