Bestik etui

Sidste år til jul fik vi noget nyt lækkert bestik. Det har indtil nu været opbevaret i et par æsker i skabet. Ikke særlig pænt, men det fungerede da.

 

Men en dag på arbejde viste min chefs kone mig noget meget gammelt bestik. Bestikket som sådan var jeg ikke så duperet af, men det klæde det lå i, var sørme interessant😂

Den måde bestikket ligesom lå forskudt over for hinanden var lidt genialt. På den måde ligger de ikke og ridser hinanden. Så jeg fik lov at tage et billede og kopiere ideen.

Yderstoffet er fra Ikea, købt for længe siden. Inderstoffet er fra Stof og stil. Her er der knive og gafler lagt i etuiet.

Den måler 34 cm bred og 63 cm lang. Men du kan jo lave den lige i det mål som passer dig og til det antal bestik du måtte have.

Til spiseskeer og teskeer lavede jeg en som var lidt mindre, men samme mål i længden. Den måler 27 cm bred og 63 cm lang.

I den ene ende af etuiet er der sat bånd ind i, så man kan rulle etuiet og binde en sløjfe.

I den ene side af etuiet er der lavet mellemrum på skiftevis 2 og 4 cm. I den anden side er der lavet mellemrum med 6 cm imellem stikningerne.

Der sidder lidt rester tilbage af min skræddertusch. Det forsvinder når jeg lige får etuierne skyllet op i vand.

Syntes de blev ret fine. Nu fylder de ikke helt så meget mere i skabet og ser væsentligt kønnere ud.

 

 

 

4 thoughts on “Bestik etui

    1. hej Ane. hm.. det lyder mærkeligt. jeg kan se dem på vores pc og min mobil. Tror desværre det er hos dig det driller lidt. Prøv evt senere og se om det er rettet. Håber det går i orden hos dig 😊

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *