Spencer syet i mønster fra Makerist.

For lang tid siden købte jeg et mønster fra Makerist.de på en spencer/overall.  Jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker altså bare spencerkjoler. Nu kan jeg se det er kommet meget frem i modebilledet igen,  så nu måtte tiden være kommet til at jeg fik mig en spencer.

 Jeg må heller skynde mig at fortælle at blondeblusen er købt…

Mønsteret er til en overall, og i vejledningen viser de hvordan man kan ændre til en spencer. Du kan finde mønster her i LINK

Jeg har syet den i et stykke stof som jeg har købt i Videbæk. Det er vævet stof med lidt stræk i. En rigtig lækker blød kvalitet. Farven er mørk grå med en smal stribe i. Desværre snød striberne mig lidt, så de kunne godt passe en anelse bedre sammen i midt for og midt bag. Men jeg siger nu pyt, det skal ikke forhindre mig i at bruge den.

Jeg har ændret lidt på den. Da mit stof var stribet, var jeg nødt til at korrigere lidt for det på bagstykket. Derfor endte det også med at midt bagstykke ville komme til at gå ned i en v, men det synes jeg nu er en smart detalje. Jeg lægger lige et billede ind, som viser hvilken linje jeg har ændret. Min lineal ligger som mønsteret blev klippet. Derved kom mine striber til at gå lige. Oppe øverst ved linealen kan du så se at der fremkommer et gab og det var det som gav mit v på bagstykket. Havde mit stof ikke haft striber, kunne jeg også bare have syet den sammen i det øverste stykke, Men jeg kunne ikke rigtig acceptere at striberne så kom til at stå mere på skrå.

Jeg har foret modellen med noget tyndt elastisk foer jeg har købt i Stof og stil. Det øverste stykke ned til taljen er lavet i dobbelt stof og derefter er foret så sat på.

Jeg valgte  at lave 2 indsnit i ryggen hvorved jeg fik den til at sidde lidt mere til.

Svært at tage billeder af sig selv af ryggen, da man er tilbøjelig til at dreje sig lidt.

Modellen er sådan en løs model og det kan jeg vældig godt lide. Dog synes jeg også den gerne må vise lidt facon. Derfor valgte jeg at sy et lille stykke elastik ind i siderne. Da det øverste på spenceren er dobbelt, var det nemt blot at lave 2 stikninger, trække en 1 cm bred elastik ind og sy den fast for enderne. I øvrigt er der også stiklommer i siderne på spenceren.

Her måske et billede der bedre viser elastikken i siderne.

Foran på spenceren sidder der en stor lomme.

Selerne har fået påsat selespænder.

Her et billede af bagsiden.

Så vender jeg lige kjolen om på vrangen så i kan se hvor foret starter. Det øverste af spenceren er syet i dobbelt stof. Jeg har sat en strimmel vlieseline ind i den øverste kant på forstykket for at knapperne ikke skal trække stoffet ud af facon.

Nederste kant på foret bliver blot bukket om og stukket med en syning der ligner en mellemting mellem stikkesting og siksak. Den syer først 2 stikkesting derefter en siksak, så igen 2 stikkesting, 1 siksak o.s.v Det giver sådan en fin muslingkant.

En rigtig nem kjole at sy. Det er ikke den sidste jeg har syet, for jeg elsker snittet i den og føler mig så godt tilpas i den. Det er sådan en kjole man kan forandre, blot ved at tage en anden bluse på indenunder. Jeg overvejer også at prøve at sy den som overall, hvis jeg tør 🤣 Kan godt være det ender ud med at blive lidt kikset til min alder, men det må komme an på en prøve 😂

Jeg har også syet en bluse, som lige kan prøves til.

Den bliver helt sikker et hit ved mig. Den vil være perfekt til mit arbejde og kan bruges med rigtig mange forskellige bluser og toppe indenunder.

Håber du kan bruge indlægget til inspiration og smid gerne en kommentar 😊

6 thoughts on “Spencer syet i mønster fra Makerist.

    1. Hej Anne. Det er ikke et mønster jeg sælger. Det er et mønster du køber gennem Makerist. Det skulle gerne fremgå af indlægget hvor der også ligger link til mønsteret 😊

    1. Hej Hanna. Ja det er et tysk mønster. Jeg ved det faktisk ikke, men tror det umiddelbart ikke. Det er ret enkel mønster med udførlige billeder og tekst til.

    1. Hej Susanne. Den går op til str 42 ( xl). Men det er et rimeligt enkelt mønster, så jeg tror sagtens du kan ændre det til større størrelser.

Skriv et svar til Hanna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *