En let sommerkjole, i mere end en forstand. Den er let at sy, og den er lavet i florlet chiffon.
Kjolen er syet i tyndt chiffon som jeg har købt i Tyskland på noget der hedder Stofmarked Holland. Et marked der er et par gange i året. Dette stof lå som en restrulle i en bod og jeg tror jeg gav 2 euro pr. meter. Det er så tyndt, at jeg er nødt til at have en underkjole på indenunder.
Kjolen er blot et blusemønster, som jeg har klippet over i taljen, og så ellers tilsat en stor firkant, der bliver rynket ind til blusens mål. Min firkant er ca 2,5 gange blusens bredde i taljen.
Mønsteret til blusen ligger gratis til print her i link, men du kan i princippet sagtens overføre ideen til hvilken som helst blusemønster. Har du en favoritmønster på en bluse klipper du den blot over , der hvor du gerne vil have viddens skal starte. Jeg har valgt at sætte den i taljen, så den kan bruges med et bælte. Bæltet er i øvrigt bare et langt stykke stof der syes dobbelt.
Jeg havde en ide om at lave en lidt lang flagrende kjole. Da jeg var færdig med kjolen tog jeg nogle billeder. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg synes faktisk jeg forsvinder lidt i den og den gør mig lidt uformelig. Med den længde kan jeg i hvert i fald ikke bruge den uden bælte, for så forsvinder jeg helt i kjolen. Min gule taske er i øvrigt syet af en rund bast dækkeserviet og ligger her på bloggen under gratis mønstre.
Der blev efterfølgende klippet ca 20 cm af og nu er jeg mere tilfreds.
Stoffet er noget værre levende skidt 😆 så derfor valgte jeg at lave halsen meget enkel. Den er bare kantet med folde elastik der ligger dobbelt. Jeg har bevidst valgt at den lige skal titte lidt op over kanten, da farven passer perfekt til stoffet. Resultatet er blevet forbavsende godt, da det i grunden blot var et eksperiment.
Den kan nu fint bruges uden bælte og jeg tænker det er sådan jeg bedst kan lide den til mig.
Ideen med at rynke en stor firkant ind til en bluse er sikkert ikke ny, men nogen gange skal man lige have frisket ideerne op igen. Jeg tror også det vil give en rigtig fin effekt hvis man blot lagde nogle læg foran istedet for rynk. Men det kommer nok også lidt an på sit stof. Jeg vil mene man skal vælge noget der falder blødt. Det næste stykke stof ligger klar til en kjole med læg, men nu står den snart på ferie og så får symaskinen også lige en pause . Denne her kjole skal med i en taske på ferie. Krøller ikke og fylder ingenting 😉
Jeg håber i kan bruge indlægget som inspiration og smid gerne en kommentar 😘
Meget inspirerende! Jeg har også fundet stor inspiration i en af dine nemme toppe og er i gang med min 2. Top. Glæder mig til at se mere:)
Hej Isabella. Mange tak skal du have
Du syr mange fine ting.
Kjolen er pæn.
Hej solvejg. Mange tak skal du have 😊
Meget flot til dig💐Brugte du almindelige sting til chiffon?
Hej Laila. Mange tak 😁 ja, jeg har brugt helt almindelig stikkesting 😊
Hvor er den fin i kort model 😊
Mange tak Bente. Så traf jeg det rette valg 👍 det er lige med at turde sætte saksen i 😜
Den er rigtig flot, og det var godt du tog noget af længden. Som du skriver, ville modellen også være flot i en tynd jersey med folder i stedet for rynker i taljen.
Hej Inger. Mange tak 😊 det har jeg heller ikke fortrudt 👍
rigtig fin kjole,jeg kan bedst lide den korte
Mange tak, Inga, det er også den jeg bedst kan lide 👍