Nye hobby aktiviteter i en corona-tid

Jeg er kommet på betalt orlov fra mit job pga corona krisen. Det er ældstedatteren også, hun arbejder som grafisk designer ved Bestseller.  Yngstedatteren læser medicin hjemme fra sin lejlighed. Meget af hendes tid går med læsning og selv-studier. Det betyder dog, at vi generelt har lidt mere tid til kreative projekter. Hver for sig. De første par uger er gået med at finde sig til rette i den nye situation. Men vi er nu kommet i gang med små nye projekter.

Der skal laves linoleumstryk. Det er faktisk døtrenes påskeæg i år. De plejer at lede efter påskeæg i vores have. Æggene indeholder chokolade og lidt penge. I år har jeg besluttet at de i stedet får hobbyting.

Linoleumsplader, skæreværktøj,papir, gummivalse og trykfarve. Det hele er købt ved rito.dk

En farlige side at kigge på, da de har så mange spændende ting og man kan købe sig fattig..De har nærmest alt indenfor hobby.

Ældstedatteren har allerede lavet det første forsøg med et lille billede. Det viste sig faktisk at være noget sværere end hun troede. Man skal lige tænke anderledes, da alt det man skærer væk  jo er det som også forsvinder ved tryk.

Jeg synes den er vældig flot. Jeg er endnu ikke kommet igang, men pladen ligger klar til påskehygge.

Hun har også kastet sig over at skære billeder i karton. Det er blevet til denne. Lavet på fri hånd

Der laves også små perleting. Også købt ved Rito.dk

Det er så yngstedatteren der har været på banen med disse små påskeophæng.

Sød og enkel

De samme materialer kan også købes ved Cchobby.dk

Et slaraffenland for hobby-entusiaster..

Yngstedatteren hækler og maler også. Hun er igang med at male et billede der bliver så flot. Den kan jeg desværre ikke vise jer, da hun kigger efter et andet billede, og det kommer simpelthen til at ligne originalen alt for godt 😁 Hun er også igang med at lave en lampe. En meget skør og sjov lampe. Den kommer til at ligne et fuglebur, med kunstige fugle indeni. En ide hun har set på nettet. Jeg er sikker på den både bliver super cool og sej. Billede kommer, når den er færdig.

Begge piger elsker god mad, og har også en sød tand. Så en del af tiden bliver  brugt på at eksperimenter med nye retter. Der bliver f.eks eksperimenteret med at lave flødeboller. Prøv lige at se disse her, de ser helt prof ud og smager som en drøm. Billede er fra hendes instagram.

For mit eget vedkommende bliver det mest til diverse sy projekter.

Jo jo, tiden render stærk, når man har flere ting igang på samme tid. Men nu står påsken for døren og der skal hygges.. I morgen står den på fisketur. Vi plejer godt nok ikke at fange noget, men vores lille familie elsker den hygge der er ved at fiske.

Hvad laver du af hobby-ting i denne coronatid ?

Smid gerne en kommentar, så jeg kan få ideer til nye projekter.

Rigtig god påske til alle

 

 

2 thoughts on “Nye hobby aktiviteter i en corona-tid

  1. jeg har vævet! Man kan lave en væv af pap, og så bruge garn (f.eks. fra søstrene grene, de har fine nutidige farver – de har også nåle til formålet). 🙂

    1. hej Sanne. Det lyder hyggeligt. Jeg tror man kunne væve nogle rigtig fine bånd som kunne bruges til tøj og tasker 👍

Comments are closed.