Strikket hue, mønster fra Spektakelstrik.dk

Yngste datteren har været i gang med at strikke en hue. En mr. Beanie hue fra Spektakelstrik.dk 

Den er strikket på pinde 3,5 i det lækreste og blødeste garn fra rito.dk. En kvalitet der består af 40 % alpaca, 40 % merinould og 20 % nylon. Huen kan strikkes ud af 1 nøgle garn. Opskriften er meget nem at følge, og rigtig god hvis man tidligere kun har strikket på tykke pinde. Her er pindene tynde, men projektet er ikke større end det kan overskues.

Huen er strikket til hendes kæreste. Han havde et ønske om en tynd hue, som ikke kradser, og som ikke går ned over ørerne. En hue der skåner hovedbunden for de værste solstråler, og som samtidigt kan lune lidt når der blæser en kold vind. Den skal bruges når han tager på fisketur, vandretur eller blot på en gåtur ind til byen.

Huen har nærmest været i brug lige siden datteren blev færdig med den.

I øvrigt skal jeg da vist i gang inden længe med at sy en ny taske til ham. Den på billedet syede jeg for 2 år siden til en festival. Dejligt at se den stadig bliver brugt. Du kan finde mønsteret til tasken i dette link

Huen er datterens 4. strikke projekt, så hun er stadig det jeg vil kalde nybegynder. Det kan man så ikke se på resultatet..

Selvom solen skinner en kold forårsdag  er huen behagelig at have på. Endda efter en vandretur på 32 km med drengene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *