Yngste datteren er begyndt at strikke en del. Derfor kunne det være praktisk med en taske til at opbevare strikketøjet i.
Tasken er syet i stof fra Stof & stil. Faktisk er den lavet ud af ½ meter stof, til den nette pris af 17,49 kr. Men jeg havde så heller ikke stof nok til at lave flæse på begge sider, så der er kun flæse på forsiden. Men det synes jeg nu slet ikke gør noget.
Som udgangspunkt til tasken har jeg brugt det mønster som ligger i dette link . En helt almindelig og nem taske at sy. Den eneste ændring er, at jeg har klippet det forreste stykke over, og sat en flæse ind. Tasken er syet uden foer, men hvor alle sømme er vendt. Jeg kunne dog ikke helt skjule sømmen hvor flæsen er sat ind. Her satte jeg så en strimmel af stoffet hen over sømmen på samme måde som et kantebånd.
Det sorte sy mærke er også fra Stof & stil.
Ja, det er så her jeg opdager, at jeg ikke har fået fjernet den ene ritråd på flæsen… Tasken er nu i Århus hos datteren. Den må jeg lige huske at få trukket ud, næste gang hun er hjemme.
Som sagt er tasken ikke foeret. Stoffet er vævet i tern, så den ser stadig pæn ud indvendigt. Desværre fik jeg ikke taget et billede af hvordan jeg har dækket de rå kanter fra flæsen indvendigt. Men jeg klippede en lang strimmel og satte den på, som om det var kantebånd.
Sidst hun var hjemme havde jeg købt en gave til hende. Hun har længe ønsket sig et rundpindesæt. Jeg bestilte det ved yarnliving.com . Det passer tilfældigvis rigtig godt til hendes nye strikketaske
Hum blev så glad for både taske og strikkepinde.
Jeg har tidligere syet en taske med flæse og foer. Denne her minder en hel del om den. Den kan du evt læse mere om i dette link
Håber du kan bruge indlægget som inspiration.
Hej. Hvor er den fin. Men hvordan kan jeg få syet foer i, men lidt lommer i? Det tænker jeg nemlig kunne være rart til målebånd, saks osv.
Hej Anja. Mange tak skal du have. Der ligger en taske på bloggen, som er syet næsten magen til, dog med foer. Lommer skal blot syes på foeret som det første før det syes fast til tasken. Du kan prøve at læse dette indlæg med fremgangsmåden vedr. foer
http://sygal.dk/2020/01/12/mulepose-med-flaese/