Vådserviet-skjuler. Diy

Betræk til at skjule en pakke vådservietter. Det gør den i hvert fald lidt pænere at se på. Syet med en elastik rundt i  kanten, så betrækket er nemt at tage af og på. Den er syet med det der hedder franske sømme, hvilket gør den ser også ser pæn ud på vrangsiden.

Den skal syes i en almindelige fastvævet bomulds kvalitet. Her har jeg brugt en skjorte fra genbrugen. Det egner sig rigtig godt til formålet, da det både er blødt og tyndt. Fuglen er købt for længe siden i butikken Søstrene Grene.

Betrækket passer til en almindelig pakke vådservietter. Denne her er købt ved Fakta.

Mønsteret til betrækket kan du printe her : vadservietskjuler

Mønsteret består af 2 sider , som du skal tape sammen, og derefter klippe ud.

Stoffet foldes, og mønsteret lægges til foldekanten. Klip det ud. Bemærk mønsteret er inkl. sømrum.

Fold et hjørne op, vrangside mod vrangside, og sy siden ned. Sy helt ude i kanten, ca 2-3 mm inde på stoffet.

Gør det ved alle 4 hjørner. Det ligner nu næsten en kasse.

Vend sytøjet om til vrangsiden, og sy nu igen ned langs hjørner. Denne gang syer du 7 mm  inde på stoffet. Dermed får man lukket sømmene inde i kanten. Det giver en fin finish.

Nu ser sømmene pæne ud, både udvendigt men også indvendigt på din `kasse`

Vend retsiden udad igen og buk den øverst kant 1 cm ned hele vejen rundt.

Buk kanten en gang mere, denne gang 1½ cm.

Sy en stikning langs kanten, så der fremkommer en løbegang. Lad ca 1 cm vær usyet, det er nemlig her du skal have elastikken ind.

Sæt elastik fast i en sikkerhedsnål og træk det igennem løbegangen.

Bind en knude, klip elastikken og prøve betrækket på. Det skal sidde pænt omkring pakkens åbning, ellers skal du trække lidt  mere i elastikken. Til sidst syer du det lille hul til med en syning.

Et hurtigt og nemt projekt.

Håber du kan bruge mønsteret og smid gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.