Leggings i mønster fra Alt om Håndarbejde

Så er jeg gået i gang med at sy leggings. De skal bruges under kjoler. Nu hvor vejret er blevet varmere, vil det være dejligt at kunne smide strømpebukserne. Dog er det stadig for koldt med bare ben. Så et par leggings under en kjole kan være løsningen. Disse er syet efter et mønster fra Alt om Håndarbejde

Mønsteret finder du i magasin nr 9/2021. Det er et meget nemt mønster og ser sådan ud

De skal syes i strækstof. Jeg har syet dem i en bomuldsjersey med lycra. Lycraen gør at de ikke så nemt får knæ eller bagdel i brug.

Jeg har også syet dem i en mesh fra Selfmade. Stoffet er så tyndt så det næsten minder om en nylon strømpe. Rigtig dejlige at have på.

Spenceren, jeg har på , er syet for noget tid siden og er omtalt i dette LINK

Efter vejledningen i mønsteret skal man klippe en linning og sætte på,hvorigennem der trækkes elastik. Men jeg synes nu det er nemmest blot at lægge ekstra til i taljen, sætte elastik på, bukke rundt og stikke den fast. Jeg syer med en siksak for at gøre syningen elastisk. Hvor meget der skal lægges til i taljen afgøres af bredden på elastikken. Jeg lægger 7 cm til, da min elastik er 3 cm bred.

Her vist på et andet par leggings. Først syer jeg elastikken på, fra vrangsiden, med en siksak. Derefter bukkes elastikken ned, og der syes igen med en siksak.

Jeg bruger normalt str 42, og disse er derfor syet i Large.

Nederst i benene bliver de lagt op med dobbeltnål

Det er faktisk rigtig svært at tage pæne billeder, hvor jeg har leggings på. Leggings i sig selv, er jo ikke særlig klædelig, da man ser hver en bule på kroppen. At stoffet er så spraglet, gør det bestemt ikke nemmere. Men jeg synes nu alligevel i skal se hvordan de sidder på mig. Alt kan jo se pænt ud når det ligger på et gulv. Tøj skal ses på.

De er pænt høje i taljen, men det kan man jo ændre efter ens egen smag og behag.

Det andet par leggings er syet i noget strækstof som indeholder noget mere lycra. Det gør stoffet lidt mere blankt. Men de virker utrolig behagelige at have på.

Kjolen jeg har på, på nedenstående billede, er syet for et godt stykke tid siden. Du kan i dette LINK læse mere om den. 

Nu skal jeg så bare have syet nogle i kort model. De skal bruges når det bliver rigtig varmt, for at forhindre mine lårbasser i at få varmeknopper. Stoffet skal derfor være en bomulds jersey, men stadig med lidt lycra i.

Håber du kan bruge indlægget som inspiration

4 thoughts on “Leggings i mønster fra Alt om Håndarbejde

    1. Hej Lena. Mange tak skal du have. Mønsteret til kjolen er et tysk mønster, som jeg har købt til print. Det har jeg så ændret på til denne model. Der ligger nu link til kjolen i indlægget, og deri finder du link til forklaringer på ændringer og mønster😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *