Jeg har lige syet en jakke efter et mønster fra Alt om Håndarbejde. En rigtig god efterårsjakke. Den er let, men både vandafvisende og vindtæt. Der er plads til en sweater indenunder, hvis det skulle blive rigtig koldt, og der er også god plads til kjoler med store ærmer.
Mønsteret, som jeg har brugt, er fra magasinet Alt om Håndarbejde nr 11/2022. Jeg har tegnet mønsteret op i str L
Jeg har syet en lidt forenklet udgave af jakken. Jeg har undladt de skrå stolpelommer og den ekstra kant ved lynlåsen.
Synes du jeg ser lidt blå ud på den ene kind, er det helt rigtigt. Jeg har for lidt mere end 1 uge siden været ved tandlægen for at få lavet et lille hul i en tand. Desværre ramte bedøvelsen åbenbart en blodåre, og jeg har haft en blå kind lige siden. Nu er det heldigvis aftagende og ikke ømt mere.
Jakken passer ret godt til et nyt sæt tøj, som jeg lige har syet. Det kan du læse mere om i dette link
Efter mønsteret skal jakken foeres. Min jakke har fået almindelige påsatte lommer og er ikke foeret.
Stoffet er købt ved Selfmade. Det er stof, der er quiltet med punkt svejsning, og det er både vandtæt og vindtæt. Du finder stoffet i dette link
Hvis jeg havde valgt stolpelommerne, synes jeg der skal foer i jakken, da den ellers vil se lidt mærkelig ud på vrangen. Da jeg bedre kan lide påsatte lommer, kunne jeg nemt springe foer-delen over. Alle de rå kanter er så dækket med kantebånd. Båndet er bordeauxfarvet for at give lidt effekt.
Der er brugt rib i ærmer og halskant. I mit skab fandt jeg noget meget kraftigt rib i en mørkegrå. Det synes jeg godt kan gå an. Jeg tror der er uld i det, og det har nok lagt i mit skab de sidste 10 år, så det var rigtig dejligt at det nu kom i brug.
En jakke som er ret lang, hvilket luner både ned over ryg og bagen
Der skal bruges en meget lang lynlås til jakken. Desværre havde Selfmade kun i 90 cm, hvilket var 5 cm for kort. Men jeg synes nu ikke det gør noget at lynlåsen ikke går helt ned.
Jeg synes det er sådan en model der går fint til både bukser og kjoler.
Grøn er en farve der er ret taknemmelig at sætte til andre farver. Den passer så fint til det meste af mit tøj.
I øvrigt har jeg købt noget sort teddystof, som jeg vil lave en vest i. En vest med lynlås som skal bruges ud over jakken. En rest fra jakken skal bruges til en brystlomme på vesten. Men jeg skal lige have den syet, så skal i nok få billeder at se.
Håber i kan bruge indlægget som inspiration.
Du laver så mange fine ting, og din blog er en stor hjælp og inspiration for mig. Tak for det.
Hej Lis. Åh din kommentar gør mig glad. Tak til dig 😍
Sikke en fin jakke. Jeg glæder mig til at se vesten som du skal sy. Kommer der DIY om hvordan du syr kantebånd over sømmene indvendigt?
Hej Dorte. Mange tak skal du have. Jeg har klippet den, men lige nu er jeg forvist til stuen, da vi sætter soveværelse og systue i stand. Flere har spurgt til kantebånd over sømme. Jeg skal have lavet nogle cover til mine symaskiner i quilt, og der skal jeg nok have det med i mine tanker at vise de forskellige sy-metoder til kantebånd
Hej.
Det er sådan nogle fine ting du laver og dejligt med billeder.
jeg skal have lavet mønstre til en jakke noget ligne din og vil også lave en vest skal den værer større end jakken?
eller bruger du jakke mønstret uden ærmer?
hej Jeanne. Mange tak skal du have. Min jakke har raglan ærmer, så her kunne jeg ikke bruge mønsteret til en vest. Men ja ellers ville jeg lave en vest efter jakke mønsteret, og den skal ikke være større. Det er nemlig ikke nødvendigt, med mindre din jakke laves i noget meget tykt stof og vesten skal laves i noget tyndt. Jeg har lige lavet en vest, dog ikke fået den vist endnu. Her prøvede jeg blot at lægge mønsteret til vesten ovenpå jakke mønsteret for at sammenligne størrelsen. De var præcis lige store i bredden og i ærmegab, og det fungerer rigtig godt.
Hej Gitte
Tak for en god blog med mange gode instruktioner!
Jeg har lånt bladet på biblioteket for at tegne mønstret over. Men bliver i tvivl om, hvornår du sætter lynlåsen på – du skriver at du har valgt at gøre det anderledes end syvejledningen i bladet… kan du give et par tips?
På forhånd tak. Kh Hanne
Hej Hanne. Mange tak skal du have. Min jakke er uden foer. Den i bladet er med foer. Derfor har jeg ikke fuldt vejledningen. Min lynlås er blot syet på ret mod ret. Derefter klippes jakkens sømrum ned og lynlåsen vendes om til vrangen. Derefter syes igen en stikning ca 7 mm inde på jakken. Den holder lynlåsen på plads, og skjuler dermed den rå jakkekant. Håber det giver mening
Hvor er den flot, hvilket nr af alt om håndarbejde har du brugt, hvis jeg må spørge om det.
Du er godt nok en stor inspirations kilde
Hej Tinna. Mange tak. Det er nr 11/2022. Tror man kan låne den på det lokale bibliotek. Tak for de søde ord 😍