Den her kjole har jeg syet for nogle uger siden. Jeg har trukket det med at vise jer den, da jeg er meget usikker på resultatet. Den er grøn, meget grøn. Stoffet er en poplin jeg fandt i genbrugen, og kun fordi det var så billigt turde jeg springe ud i farven. Så kan jeg kalde det en prøvemodel for at prøve et anderledes ærme af 😂
Mønsteret er fra Selfmade, nr 23171. Jeg har syet den flere gange, men hver gang uden ærmer. Da jeg skulle til en fest, tænkte jeg at nu var anledningen der til at få prøvet ærmerne af. Til hverdagsbrug ville ærmerne aldrig fungere. Jeg ville dø af kulde med kig til skuldrene.
Den eneste ændring jeg har foretaget mig er at jeg har afkortet ærmerne lidt, og syet løbegang til elastik lidt højere oppe på ærmet.
Billederne er taget dagen efter festen. Faktisk har kjolen lagt i en weekendtaske, og blot hevet op derfra. Utroligt jeg hverken har spildt på den, og at den ikke er mere krøllet 🤣
I øvrigt har jeg ikke syet den med V-udskæring bagpå. Her er den bare med almindelig runding
Det fungerede som sådan fint med leggings i mesh og laksko. Tasken havde jeg desværre ikke nået at blive færdig med til festen. Den er syet med henblik på at dæmpe den grønne kjole lidt. Det gør den i grunden ikke…
Tasken er syet efter min festivaltaske, som ligger på bloggen, dog noget større. Jeg er i gang med at lave et mønster , som bliver lagt ind på bloggen. Den her er syet uden lommer, da stoffet er så mønstret. Men den jeg lægger ind, får 2 lommer foran og en bagpå.
Jeg synes det er et rigtig godt mønster, og ærmerne gør kjolen ret anderledes. Ærmerne sidder fint, men jeg skal lige vænne mig til fornemmelsen af at der er noget hen over det øverste af armen. Flere gange greb jeg mig i at rette på det, da jeg troede det var min bh-strop der var gledet ned, det er nøjagtig den samme fornemmelse 🤣🤣🤣
Håber i kan bruge mit indlæg som inspiration
Super flot
Hej Bodil. Mange tak skal du have 😍
Hvor er du bare dygtig🤩. Jeg vil glæde mig til mønster til tasken kommer😊.
Hej Tina. Tak skal du have 😘👍
Hej Gitte. Du er bare så dygtig, tak fordi du deler fit arbejde og dine mønstre med os. Jeg glæder mig til det nye taskemønster kommer
Hej Susan. Mange tak skal du have 😍