I uge 43 tog min mand og jeg på en uges ferie i Alanya. En uge, hvor vi var heldige at have 28 til 30 graders varme hver dag og masser af sol. Jeg køber som regel en del stof dernede, da det er meget billigt. Denne gang havde jeg dog besluttet mig for at der ikke skulle så meget stof med hjem. Til gengæld ville jeg rigtig gerne købe garn. Det havde jeg nemlig hørt også skulle være billigt.

Min mand sørgede for underholdningen allerede inden vi fløj afsted. Han blev nemlig stoppet i sikkerhedskontrollen. Han havde ellers taget både bælte og jakke af. Nøgler og telefon lå i bakken på båndet. Alligevel bimlede kontrollen rød. Jeg var gået igennem uden problemer. Han røg bagerst i køen, og måtte sætte sine sko op i en bakke. Det viste sig at i stedet for at tage sine sneakers på hjemmefra, havde han taget sine arbejdssko på. Han havde dagen før fået nye arbejdssko, og da vi havde travl med at komme ud af døren, var han hoppet i dem. Jo Jo, man er vel en rigtig håndværker. Der er metal i snuden på dem, og det var det sikkerhedskontrollen reagerede på. Så vi startede ud med at købe nye sko til ham i Alanya.

Det er 4 år siden vi sidst har været i Alanya. Mange ting har ikke ændret sig.

Kleopatra stranden er stadig skøn. Det fineste sand, helt fri for sten og klipper. Vandet er klart og varmt. Her kan man ligge på en solvogn under parasollen i flere timer og nyde den fine udsigt

og selvfølgelig også en strawberry daiquiri

Typisk morgenmad til små penge

Lidt sjovt at der er pommes frites til nærmest alle deres retter.

Vi fandt et dejligt nyt spisested, Lost in Anlanya. Stedet har en hyggelig atmosfære og skøn mad. I højsæson skal man bestille bord i forvejen, hvis man vil være sikker på at få et bord

Om aftenen er der live musik

Ca 100 meter derfra ligger spisestedet Found by Lost. Samme ejer og samme hyggelige indretning. Kan du ikke få bord ved Lost, så er der måske mulighed ved Found.

Bag de grønne planter gemmer Found sig

Vi nåede desværre ikke at spise her, men det har fået fine anmeldelser

På samme gade ligger en lille garnbutik. En butik der ikke gør meget væsen af sig udefra. Du kan nemt overse den. Hvis du tager en taxa dertil, skal du bare sige at du vil til Lost, så ved han hvor det er.

Går du indenfor, bliver du overrasket. Garn fra gulv til loft alle vegne.

Indehaveren, en gammel dame, taler ikke engelsk. Men de har en ung mand ansat, som kan. Har du en strikkeopskrift med ind, kan de sagtens hjælpe dig til det rette garn.

Det er virkelig billigt. De har også et mindre udvalg i forskellige tilbehør til tasker og elastik. De havde f.eks små karabinkroge til 2 kr stykket.

Jeg endte med at købe 35 nøgler garn, elastik og en del tasketilbehør.

I denne bydel, ligger der flere butikker med garn og stof. Ofte kan du ikke se udefra, hvad det er de har. I de små kringlede gader ligger de godt skjult. Du kan evt prøve at google garnbutikker i alanya.

Når det gælder stof, har jeg en favorit butik. I et tidligere indlæg har jeg beskrevet en vej dertil. Vi opdagede dog at flere butikker var lukket og andre var kommet til. Så min rute passer ikke helt mere. Sådan ser butikken ud udefra

Den nemmeste måde at finde butikken på, er at gå til kaffebaren Starbucks på Ataturk boulevard no 7/b. En ret stor befærdet vej. Når du står og kigger ind på Starbucks, skal du gå højre, hen til første fodgængerfelt. Gå over på den anden side, og her ligger en butik, der hedder English home. Til venstre for butikken ligger der en mindre gade. Gå op af den gade. Næsten i bunden af gaden ligger stofbutikken. Vi var lige ved at gå forbi, så man skal se sig godt for.

Før du går over vejen og på stofjagt, skulle du overveje en kop kaffe og et stykke kage ved den cafe der ligger ved fodgængerfeltet. De har nogle virkelig lækre kager.

Nu er du klar til at shoppe stof. Butikken har et rigtig stort udvalg af mange forskellige stoftyper, dog ikke så meget i jersey. Men går du efter faste stoffer, brokader og uld er der masser at vælge imellem. Indehaveren kan en del engelsk og ellers kommer man jo også langt med fagter.

Priserne er virkelig så fornuftige, så det næsten kan være svært at beherske sig. Dog vidste jeg at pladsen i kufferten var begrænset. Jeg havde jo dagen før købt 35 nøgler garn, og min mand og jeg havde kun bestilt rejsen med 1 kuffert. Jeg havde heldigvis fået lov at låne lidt kuffert plads ved en af vores gode venner, som også var i Alanya i denne uge. Næste gang bliver det med 2 kufferter.

Det blev til 2 stykker stof. Det ene vævet i tern i noget uld, det andet i noget skøn jacquard stof, med lidt stræk i. Begge stoffer har et flot fald, og er en anelse kraftig i det. De kostede 50 kr pr. meteren.

Der ligger flere stofbutikker i dette område. Du kan ikke se udefra at de har stof, så du må indenfor for at tjekke. Jeg opdagede flere ved blot at gå rundt i de små gader. Her ligger også flere skræddere, hvis man får lyst til at få noget syet noget tøj hernede

Mit samlede indkøb. Det skal lige siges at garnet, ud over det flerfarvede, ikke er til mig selv. Jeg strikker nemlig meget lidt, og har som regel et strikkeprojekt i flere år før jeg får det færdigt ( hvis jeg får det færdigt ) Garnet er til min yngste datter. Hun vil gerne strikke en trøje til ældste datteren og til sig selv.

En helt igennem dejlig ferie. Min mand og jeg er vilde med Alanya. Nogle synes måske nok at menneskene dernede er lidt pågående. Jeg oplever dem som utrolig venlige og hjælpsomme. Jeg tror mange tænker, der er en bagtanke bag deres venlighed, og et forsøg på at snyde os. Men du bliver altid mødt med et smil, og deres gæstfrihed er stor. Selvfølgelig er der også nogle, som er for påtrængende, men hvis man giver dem et smil og siger nej tak, så forstår de også det. Jeg kan sagtens forstå at de skal tjene penge, og beundrer et eller andet sted deres energi og iver.

I øvrigt sluttede vores ferie med at min mand lagde sig syg den sidste aften. Vi er siden kommet frem til at det nok var omgangssyge. Så den sidste aften måtte jeg sidde alene i hotellets restaurant og spise.

Men ud over det, en dejlig uge at se tilbage på