Jeg er hoppet med på årets trend med sløjfer. Okay, det passer nu ikke helt, for jeg lavede også nogle stykker sidste år. Fik blot ikke taget billeder af dem. I år er jeg ude i god tid, synes jeg da selv. Så denne gang kommer der både et mønster, og en vejledning på dem.
De kan syes på rigtig mange forskellige måder. Min måde er både hurtig og let at sy. Du kan se vejledningen som en hjælp til at forstå hvordan den kan syes, og så selv ændre på fremgangsmåden hvis der er noget der virker bedre for dig. Sløjfen kan syes i nærmest alt slags stof. Det giver blot forskelligt udtryk afhængig af stoffet. Du kan også pynte sløjfen yderligere med perler, pailletter eller andet sjovt
Mønsteret kan gøres større eller mindre ved at printe i forskellige procenter. Vil du sy min størrelse, skal du sikre dig, at du printer i det der hedder 100 % eller faktisk størrelse.
Mønsteret kan du printe i herunder
Der skal klippes 5 stykker stof. 1 midterstykke, 1 sløjfe til fold, en sløjfehale til fold og 2 sløjfehaler ( som ligger ret mod ret på billedet). Jeg har for nemheds skyld kaldt dem del 1 til 5
Start med at folde del 1 til halv bredde på den lange led, ret mod ret. Del 2 bukkes på den korte led om til vrangen, og sættes fast med nåle. Del 4 og 5 bukkes ligeledes med den lige korte kant om til vrangen og sættes fast med nåle. (Når du har syet den flere gange, behøver du ikke engang nåle)
Sy ude i kanten på sløjfe og sløjfehalen. Midterstykket syer du ca ½ cm inde. Jeg syer med rødt, for at du bedre kan se det.
Vend midterstykket om til retten. Find midten af sløjfen, og sæt en nål i. Buk sløjfen så de korte sider ligger i midten ved nålen. Retsiden ligger indad.
Tag del 3 og læg nedenunder del 4 og 5, ret mod ret.
Sy langs de lange sider på sløjfen. Sy hele kanten rundt på sløjfehalen
Vend sløjfe og sløjfehalen ud igennem det åbne stykke. Brug evt en strikkepind forsigtigt til at vende ud i spidsen. Stryg alle 3 dele
Hvis du vil have sløjfen til at være lidt puffet, skal du nu putte lidt polyestervat ind i sløjfen. Sørg for at komme lidt ud i hjørnerne. Der skal ikke ret meget i. Sørg for at der er lige meget fyld i begge sider
Luk hullet ved at sætte et par nåle i. Ligeså ved sløjfehalen. ( om du vil have lidt fyld i den er en smagssag)
Sy en stikning ned i den tidligere syning, både på sløjfe og sløjfehalen. Så ser det sådan ud fra den anden side. Den her side bliver sløjfens retside. Syningerne bliver ikke at se, da midterstykket kommer til at dække det.
Læg nu sløjfen ca ½ cm ind over sløjfehalen. Sørg for at stikningerne ligger overfor hinanden ( om du vil gøre de næste step er helt op til dig. Jeg synes blot det er en god måde at holde sammen på alle dele og får sløjfen til at blive lige)
Giv det en lillesyning på et par sting, så delene forbliver sammen
VIGTIGT: Vend nu sytøjet om til den anden side, så den nu ligger med den pæne side nedad.
Sæt midterstykket, med sammensyningen nedad, fast ca 1 cm nede på sløjfehalen( det kan undlades, men gør at midtestykket sidder i midten og ikke kan rykkes)
Fold sløjfe og sløjfehalen sammen i folder
Træk midterstykke rundt om sløjfen og buk enden ind. Sæt fast med en nål
Så midterstykkets ende fast med små sting. Nu mangler der kun at trækkes en snor igennem midterstykket.
Din jule sløjfe er færdig
Det smarte ved den her metode er at sløjfen altid bliver ensartet og symmetrisk. Du skal ikke trække i sløjfen for at få sløjfehalerne lige lange. Den bliver så harmonisk at se på.
Håber det har givet dig lyst til at prøve min måde at sy den på, og smid gerne en kommentar om det er brugbart.
Lette at lave og super lækker sløjfer.
Hej Inga. Hvor er det dejligt at høre, tak til dig 😍
Fin og let forståelig vejledning. Og så kom en stak gamle stofrester til deres ret 😊
Hej Malene. Ih tusind tak, dejligt at du kunne bruge den. Jeg er sikker på dine sløjfer i stofrester er blevet fine 😍
Meget nemt at forstå hvordan man skal gøre.
TAK for det.
er mønster til julesløjfer ikke gratis
Hej Karen. Jo det er det. Du trykker blot på link og så kan du printe det. Hvad gør at du er i tvivl ?
Mange tak for et dejligt mønster, jeg har lige lavet 2 stk. de er så fine. Rigtig god vejledning. God jul 🎄
Hej Alice. Jamen du gør mig da så glad. Tak, og også god jul til dig og dine 😍
Super flotte sløjfer
Har du målene på mønsterdelene?
Hilsen
Annette
Hej Annette. Mange tak skal du have. Jeg har desværre ikke målene. Men hvis du sidder ved en pc skærm, kan du evt forstørre mønsteret op så den lille testfirkant måler 5 x 5 cm. Så har du den rigtige størrelse og kan måle siderne.
tak for en god forklarring og et super godt mønster
Hej Hanne. Mange tak skal du have, dejligt at høre 😘
C’est une super idée de nœuds pour Noel. En plus on peut utiliser des restes de tissu. Mais pourquoi pas aussi pour faire des décorations pour un mariage ? J’imprime le patron que je vais garder précieusement. merci 😉
bonjour Beatrice. Quelle belle idee de lùtiliser pour un mariage. Je suis heureux gue vous puissiez utiliser le patron 😍