Sidste år til jul lavede min datter de sødeste små juletræer af knapper. Hun havde fundet ideen på pinterest. Tanken var at dem skulle jeg da også lige have lavet nogle af. Men inden jeg så mig om blev det jul og jeg fik ingen lavet.. I år er jeg i god tid..
De er så nemme at lave, at det vil være et oplagt projekt, også for mindre børn ..
Jeg har en svaghed for knapper. Jeg har en mindre kasse kun med knapper. Da mine piger var små, elskede de at få lov til at lege med denne kasse. Jeg køber stadig nye knapper, selvom jeg har rigtig mange. Det gode ved knapper er at de ingenting fylder i forhold til stof…
Til de små juletræer manglede jeg nogle store grønne. De blev indkøbt, men ellers er mange af knapperne blot fra kassen.
Der skal bruges 5 små hvide /beige knapper til stammen nederst. Som snor brugte jeg et guldgarn købt i Søstrene Grene.
Det nemmeste er at sætte en nål i hver ende af garnet, men det er op til dig. Jeg starter med at sætte 5 hvide/ beige på
Så er det bare at sætte de største knapper på først og derefter mindre opefter. Jeg bruger 12 stk til selve juletræet. Du kan bruge alle nuancer af grøn, men du kan også sagtens bruge brunlige, og du kan også bruge træknapper.
Du kan bruge knapper med 2 og 4 huller. Når de har 4 huller skal du blot stikke nålen ind i hullerne skråt over for hinanden.
Den sidste knap er ved mig gul. Jeg havde desværre ikke nogen i guld, ellers ville det have været rigtig fint..
Ved den sidste knap stikker du nålen igennem begge huller. Først med den ene nål
og derefter modsat med den anden nål
Så er det ellers blot at stramme garnet lidt til og binde en knude i toppen af knappen og derefter en knude på garnet til ophæng.
Mine skal hænge på en troldhasselgren, men de ville også være søde på et juletræ.
Jeg overvejer, om der skal en lille lyskæde på eller noget guldbånd. Det skal komme an på en prøve, men det må vente lidt, da jeg synes det er lige tidlig nok at jule…
Sådan så min datters ud på hendes lille juletræ
I øvrigt lavede hun også nogle rigtig søde til- og frakort sidste år med knapper. Dem får i lige et billede af her til sidst.
Rigtig god fornøjelse
Jeg kan ikke se dine billeder ! Kun teksten, ? Er det kun mig der har det problem ?
hej Mona. Hvis du ikke kan se billeder, skal du evt prøve at skifte browser. Nu ved jeg ikke hvad du bruger, men prøv igennem google chrome at skrive sygal.dk så plejer der ingen problem at være. Herfra ser der ikke ud til at være noget galt. Skriv lige til mig igen om det lykkes for dig 😊
Jeg ser ikke dine billeder , forstår ikke. Der hvor foto skal være , er det bare tomt.?
Hej igen. Jeg håber det blot er at skifte browser som jeg har nævnt i tidligere besked. Af en eller anden grund skal man bruge google chrome 😊