Oversize sweat-shirt fra Onion.

For noget tid siden købte jeg et par meter strikstof med henblik på at det skulle blive til en trøje. Det endte ud med denne oversize trøje/kjole

Mønsteret jeg har bruget er Onion 9020

Jeg havde desværre fået fingrene i et mønster med store størrelser. Derfor måtte jeg starte med at graduere mønsteret ned til M.

Stoffet er en strikvare der ligner boucle i overfladen og bagsiden minder om en jersey med struktur. Det er købt ved et lagersalg. Det var ikke lige det sjoveste at sy i, da det griser frygteligt. Der lå fnuller overalt. Det var nødvendigt at støvsuge undervejs.

Modellen er en rummelig sweat-shirt model med store ærmer. Jeg valgte at lave den lange model, da den måske også kunne være sjov som kjole til et par grove strømpebukser.

Der skulle efter mønsteret sættes ribkanter i ved hals, ærmer og forneden på den, men det kunne jeg ikke lige finde i farven. Derfor valgte jeg at bruge det samme stof som rib.

Det betød dog at jeg måtte snyde lidt i ærmerne ved først at sy en elastik på for at holde vidden ind og derefter kom kanten på. Men det fungerer super godt.

Jeg gjorde den lidt højere i halsen, da jeg gerne ville have den med krave.

Stoffet er lidt kraftigt, men har stadig et flot fald. Der er ikke sat lynlås i, da jeg lige kan få den over hovedet.

Umiddelbart ser modellen lidt kedelig ud når den ligger på gulvet. Men når den kommer på, får den et lidt spændende udtryk pga det enkle snit.

Den er også smart til et par jeans. Uhøjtidelig og afslappet look..

Jeg er lige kommet hjem fra et cafe besøg med min mand og det er derfor jeg ser lidt forblæst ud.. Men det var nu jeg havde tid til at tage billederne..

Jeg skal helt sikkert lave en trøje mere. Den skal så være i den kortere model for også at prøve den længde.

Et godt mønster hvor der er mange muligheder for leg med stof, bånd og andet pynt.

Håber i kan bruge indlægget som inspiration

 

 

 

2 thoughts on “Oversize sweat-shirt fra Onion.

  1. Denne kommer du til å få masse hygge av og den kan pyntes både opp og ned, Likte godt den måten du har avsluttet genseren/kjolen på og halsen ble veldig fin. Nydelig farge også. Kos deg masse i denne:-)

Comments are closed.