Tillæg til sy vejledning til bøllehat

Jeg har erfaret at det hos nogle kan drille lidt med den indvendige kant på bøllehatten. Med dette indlæg vil jeg prøve at give vejledning på en anden måde at lave den, med håb om at det vil løse problemet. Jeg tror det kommer meget an på det materiale man syer bøllehatten i. Ved nogle stoffer ligger kanten sig så fint, ved andre driller den. Jeg syede en hat til en lille pige for lidt tid siden og da ældste datteren så den, fik jeg en bestilling på en magen til, som skal bruges til hendes forestående kanotur. Ved den hat har jeg prøvet at give bud på at sy kanten på en anden måde, til dem der ikke rigtig kan få den anden metode til at virke.

Bøllehatten er syet i fastvævet 100 % bomuld og foer er samme kvalitet. Denne her har fået bindebånd da den skal bruges på kanotur og blæsten måske kan snuppe hatten.

Hatten ligger på bloggen som et gratis mønster til både børn og voksne. Sy vejledningen er langt hen af vejen magen til tidligere. Den ligger i dette LINK. Når du så når til det punkt hvor kanten eller svedbåndet skal klippes, opstår forskellen. Hvor den første version er en strimmel der klippes på skrå af stoffet, bliver denne klippet i facon efter siderne på hatten. Du skal have fat i mønsterdel 2. Print en ekstra mønsterdel ud, da du skal klippe i den.

Mål fra den nederste kant på delen 3 cm og sæt små mærker hele kanten hen.

Tegn stregen helt op og klip delen ud.

Det er faktisk den mønsterdel du nu skal bruge til svedbånd. Den skal lægges på dit stof der skal bruges indvendigt til hatten. Du kan bare lægge den til fold. Husk at tillægge sømrum.

Klip 1 gang i stoffet med sømrum og 1 gang i dit mellemlag ( filt eller hvad du nu bruger som indlæg) hvor du kun lægger sømrum til nederste kant og side. Det ligger til fold ved min finger.

Nu kan du faktisk igen gå tilbage til den oprindelige vejledning og fortsætte med at lave kanten som tidligere.

Det betyder at du nu lægger filten ovenpå din strimmels bagside.

Derefter siksakkes stoffet hele vejen rundt. Strimlen syes sammen til en ring og øverste kant bukkes ned og stikkes fast. Inddel strimlen i 4 stykker og sæt nåle i som markering. Sammensyningen er den ene markering.

Selve hatten bliver syet som i link højere oppe i link og kanten syes på , nøjagtig som tidligere.

Når strimlen er syet på, bukkes alle sømrum ind i strimlen og der gives en stikning i kanten. Du stikker ikke på selv bøllehatten, men kun alle sømrum og strimlen.

Vip strimlen ind i bøllehatten og vi krydser fingre for at den nu lægger sig fint.

Driller den stadig, kan du give en lille stikning i hver side af hatten hvor sammensyningen er. Det er ved min finger. Sy ned i den tidligere syning, så ses den næsten ikke.

Nu burde den falde på plads.

Et stykke jordbær bøllehat færdig til datteren. Nu krydser jeg bare fingre for at de får godt vejr til deres tur.

Håber du kan bruge indlægget

3 thoughts on “Tillæg til sy vejledning til bøllehat

    1. Hej Gitte. Lige under det første billede i linje 3, tror jeg, ligger der et link. Tryk på det og du kommer ind til et indlæg hvor du kan printe mønsteret fra.

  1. Hej Gitte
    Hvorfor er det nederste del af del 2 der skal bruges? Er det ikke øverste del af mønstret der passer til “skålen”?

Comments are closed.