Diy. Sovemaske

Jeg har længe gået og tænkt at jeg skulle sy nogle sovemasker. Nu hvor vi snart skal på ferie med vores unge mennesker kom jeg endelig i gang. Min tanke var, at der skulle bruges materialer fra genbrugen, da det er godt forvasket, og derfor måske mere blødt. Mit første eksperiment var med en quiltet dækkeserviet og stof fra sengelinned. Som elastik brugt jeg blot foldeelastik. Jeg fandt ud af at det ikke helt var nok da min dækkeserviet var ret tynd. Mønsteret blev rettet til, og den næste blev syet i en tykkere dækkeserviet og 2 lag stof.

Den er meget behagelig at have på. Dækkeservietten indeni gør at den er ret tyk og blød. Den lukker lyset godt ude og føles rar mod øjnene.

Du kan bruge andre materialer end dem jeg har brugt. Blot skal du tænke på at det skal være blødt og uden for mange kemikalier. Naturmaterialer som silke og bambus ville egne sig rigtig godt. Mit materiale er som sagt en ret tyk quiltet dækkeserviet og noget sengelinned.

Skulle du få lyst at prøve mit mønster, kan du printe den gratis i dette link:  

Sy vejledning:

klip i stof 2 gange mønsteret og i mellemlaget 1 gang. Mål 34 cm elastik af og klip en lang strimmel på 6 x 59 cm.

Fold den lange strimmel med retsiden indad og sy 1 cm inde langs kanten på langsiden. Vende strimlen om til retten med en sikkerhedsnål og stryg den. Træk derefter elastikken igennem med sikkerhedsnålen og giv en syning for hver af endernes, så elastikken bliver holdt på plads.

Sæt elastikken fast efter markering på det ene stofs retside. Hold den fast med nåle eller giv den en syning i kanten.

Læg det andet stykke stof ovenpå med retsiden nedad. Sæt nåle rundt i kanten, og pas på du ikke kommer til at stikke ind i elastikken. Den ligger ligesom i midten.

Læg nu mellemlaget, i mit tilfælde et stykke af en dækkeserviet, nedenunder og sæt nåle igennem alle lagene.

Sy hele kanten rundt , men lad et stykke på ca 5cm være usyet på det lige stykke øverst på masken. Klip sømrummet ned til ca 3 mm. Har du ret meget mere sømrum kommer det til at rynke når du vender masken om til retsiden.

Tag fat imellem de 2 lag stof og vend igennem det usyede hul

Når du har vendt masken om til retsiden, skal du nu sy hullet sammen med små fine sting.

Et stk sovemaske færdig. Så mangler jeg bare lige 4 mere.

Datteren og svigersøn har lige været på besøg, og jeg fik hende til at teste om den sidder godt. Hendes kommentar var at jeg skulle skynde mig lidt med at tage billederne, for ellers ville hun falde i søvn. Den er hermed godkendt tænker jeg.

Min familie og jeg har generelt et godt sovehjerte. Vi elsker at gå sent i seng og sove længe næste dag. Men vi har også altid været vant til mørklægning i vores soverum. Jeg tænker derfor det vil være rigtig fint at smide 5 sovemasker med i bilen, når vi inden længe tager på ferie. Vi kan nok ikke forvente at der er mørklægning de steder vi skal overnatte.

Masken kan i øvrigt også bruges ombord på en flyver,  på togturen, eller blot til en powernap midt på dagen.

Jeg håber i vil tagge mig, hvis i får prøvet mønsteret af, så jeg kan se jeres resultat.

2 thoughts on “Diy. Sovemaske

    1. Hej Annette. Det er en lille test firkant. For at tjekke at du har printet i den rigtige størrelse. Du skal printe i det der hedder faktisk størrelse eller 100 %, så bliver firkanten 5 x 5 cm.

Comments are closed.