Denne model fra Onion er dejlig anvendelig som en let jakke over en bluse eller t-shirt. http://www.onion.dk/ Den passer rigtig godt til både pæne bukser og cowboy bukser. På mit billede nederst har jeg lysegrå bukser på dertil, men det er faktisk kun for at det er nemmere at se kimonoen. Den er lidt oversize, men ikke så meget at man føler man drukner. Vil man gerne have den rigtig oversize, tænker jeg det er en god ide at lave den et nummer større. Normalt bruger jeg medium, men efter målskema skulle jeg have en small. Så det er den syet i . Jeg har syet den korte model i silke. Det var lidt svært at tage billeder af silke og derfor valgte jeg at sy en mere, denne gang i den lange model.
Da jeg altid syer noget, som jeg også påtænker at bruge, har jeg valgt en sort viscose med hvide prikker. Ved godt at det nok heller ikke er det nemmeste at tage billeder af, men det må i bære lidt over med. Jeg var meget bekymret om kanten ville blive pæn, da den er klippet på skrå og ret bred. Det må jeg så sige er gjort til skamme, den falder så fin og er endda nem at sy på.
Der skrives på mønsteret at der bruges 220 cm i str S. Nu havde jeg stoffet i forvejen, men det tror jeg faktisk ikke er helt ved siden af. Kanten der bliver klippet på skrå, tager nemlig en del stof.
Jeg har ikke taget billeder af min oplægning, det glemte jeg simpelthen i ren iver efter at få klippet. Så det syntes jeg du skal gøre som de viser på mønsteret. Det er meget vigtigt at kantstrimlen bliver klippet præcist på skrå.
Jeg valgte at lægge 1½ cm sømrum til, da jeg vil overlocke sømmene efterhånden som de blive syet. Hele modellen bliver ellers syet med almindelige stikkesting.
Start med at lægge forstykke og bagstykke sammen ret mod ret ,og sy skuldersømmene. Jeg lægger et stykke skulderbånd på samtidigt, da det vil forhindre skulderen i at trække sig ud af facon. Efter skulderen er syet, overlockes eller siksakkes den rå søm.
( skulderbånd sættes på og der syes ned i midten)
Du kan nu vælge at sy sidesømmene eller også at sætte kanten på ned foran. Det ene er nok ikke mere rigtig end det andet. Men jeg vælger at sy sidesømmene nu. Det gør jeg fordi jeg har en gine og derfor nemmere kan sætte den på ginen for at tjekke pasformen undervejs.
Hvis du vælger at sy sidesømmene først, skal siderne lige siksakkes eller overlockes først hver for sig. Siksak også delenes ombukningskant nederst Derefter syes sidesømmen, men kun ned til det mærke der er på mønsteret. der skal nu laves slidser.
(Siderne er overlocket hver for sig, og der skal syes ned til mærket som er nålen, husk at hæfte ende)
Du skal kunne presse sømrummene til hver sin side og derfor er det vigtigt at du ikke har siksakket eller overlocket dem sammen. Som du kan se er bagstykket længere end forstykket. Det er meningen.
Start med at folde oplægningskanten på forstykket, ret mod ret. Kanten skal gå 1 cm op over det sidste sting på sidesømmen. Sy nu op til det sidste sting. Det er nålen ved min pegefinger på billede 1. Det er vigtigt at du ikke syer længere, hellere stoppe 1 mm før stinget.
( nederste kant er bukket op og du skal sy til nålen ved min finger )
Det vil se sådan ud fra den anden side.
( den korte side af slidsen er syet)
Som du kan se på billedet er der så den ene centimeter der ikke er syet. Buk nu hele den korte slids side opad og sæt fast med et par nåle .Det er bare så den ikke er i vejen , når nu den lange side skal syes. Den usømmede 1 centimeter bukker du også opad og sætter fast med en nål. Det er også bare for at holde den på plads, så du ikke kommer til at stikke i den.
(sæt en nål i for at holde kanten på plads, så du ikke kommer til at stikke den med.)
Buk nu den oplægningskanten på bagstykket op, ret mod ret. Den skal også gå 1 cm op over det sidste sting i sidesømmen. Sæt en nål i så du ved hvor det sidste sting er . Sy nu siden og husk at hæfte tråd ved det sidste sting. Igen hellere 2 mm for kort end at du syer for langt.
(Her syes den lange side i slidsen, til nålen der markerer sidste sting.)
Nu er slidsen færdig og du kan vende kanterne om til retsiden.
Det ser sådan ud)
Nu skal du lige stryge slidsen og lave den anden magen til. Derefter skal du lave forkanten. Start med at sy de 2 lange strimler sammen ret mod ret og pres sømrummet fra hinanden. Fold strimlen ret mod ret og sy begge ender på strimlen ( den korte led) sammen ret mod ret. Strimlen er ret elastisk og derfor kan den let give sig når du syer den i enderne. Jeg vælger derfor at tage et stump skulderbånd med i den syning. Det giver enderne lidt fasthed og de trækkes ikke så nemt ud af facon.
(skulderbånd sættes på , det overskudende klippes af efter syning.)
Vend enderne til retten. Fold hele strimlen på den lange led på midten. Sæt nåle i og stryg den. Pas på at du ikke kommer til at trække i den.
(Strimlen er strøget)
Sæt nu strimlen på forstykket på retsiden, startende ved ombukningslinjen. Jeg satte en nål i, så jeg vidste hvor det var.
(Strimlen er sat fast på forkanten, med start i ombukningslinjen, hvor jeg har sat en nål)
Buk nu ombukningskanten op, så strimlen ligger inden i mellem lagene.
(Her er ombukningskanten foldet op og strimlen ligger inden i mellem lagene)
Sæt strimlen fast langs hele kanten. Langs midt for på forstykket trækker jeg næsten slet ikke i strimlen. Når jeg når til det skrånende stykke, trækker jeg en lille bitte smule i strimlen og rundt i nakken trækker jeg også noget , men skarringen skal du have til at passe med midt bag. Hvis det skulle vise sig at kanten alligevel har trukket sig lidt under strygning vil det vise sig ved at den er for lang og du har problemer med at skarring ikke vil komme til at side i midt bag. I det tilfælde vil jeg afkorte strimlen lidt og lave en ny skarring. Jeg trækker som sagt i strimlen i nakken og det betyder at strimlen ligesom rejser sig lidt op og ikke ligger flad.
(Strimlen løfter sig ligesom lidt)
Det er helt ok at den gør det. Det betyder faktisk bare at den kommer til at sidde pænere, når den er færdigsyet og lægger sig fint ind til halsen.
Forsæt med at sætte strimlen fast ned langs den anden forkant og slut ved mærket ved ombukningslinjen. Fold igen ombukningskanten op over, så strimlen ligger indeni lagene. Sy nu hele kanten fast, startende fra den ene ende og hele vejen rundt til den anden ende.
(Her syes kanten på, startende fra den ene ende)
Siksak eller overlock kanten.
(det bliver pænt med en overlocker, men du kan også sagtens siksakke)
Vend nu de nederste kanter om til vrangsiden og pres sømrummet på hele kanten ind i jakken og stryg den. Fold jakken op i ombukningslinjen og sæt fast med nåle. Sy fra vrangen en stikning tæt på kanten. Start efter forkanten.
(ombukket er sat fast med nåle og klar til at blive syet)
(Ombukket stikkes fast)
(Stryg kanten)
Nu skal ærmerne syes. Fold ærmet så retsiden ligger indad. Sæt nåle i og sy sømmen. Siksak eller overlock derefter de rå kanter.
(Ærmet er nålet og klar til at blive syet. Husk at afsætte mærket for skuldersøm og for)
Stryg ærmet og vend det derefter til retsiden. Sørg for at vende ærmet rigtigt i forhold til forstykke på jakken. Nålen tættest ved sømmen er foran.
(Sørg for at vende ærmet rigtigt i forhold til pasmærket på mønsteret)
Kræng jakken ud over ærmet , så ærmet kommer indeni. Sæt ærmet fast ret mod ret. Sørg for at sidesøm på jakken passer med sømmen på ærmet. sørg også for at skuldersøm sættes fast ved pasmærket på ærmet. Da ærmet er lavt tilsat, er det begrænset hvor meget ekstra vidde ærmet har. Sæt godt med nåle i.
(Ærmet er nålet fast hele vejen rundt)
Sy ærmet i og siksak eller overlock derefter den rå kant. Overlock eller siksak nederste kant på ærmerne og buk kanten op. sæt fast med nåle og sy kanten fast.
(Ærmerne er klar til at blive syet op )
Nu skal kimonoen bare stryges og så er den færdig. Jeg havde lidt ekstra stof tilbage og syede derfor også en strimmel som jeg kan bruge som bælte. Syntes den er blevet rigtig fin og klæder mig til at få den i brug. Jeg syntes det var lidt svært at forklare i ord hvordan man gjorde ved slidsen, så jeg håber i forstod hvad jeg mente.