Diy. Snoet hårbånd.

Onion 3036. Så fik datteren da lige en nederdel.

Dette stof er købt ved Stof og stil. Det er en chiffon, men ikke helt så transparent som chiffon ellers godt kan være.Jeg ville faktisk oprindeligt have syet mig et par vidde bukser og top i dette stof. Men jeg havde dette mønster liggende som måske også kunne være oplagt i det stof.

Så det blev tegnet op i str 40, som jeg plejer at bruge. Selvfølgelig tog jeg ingen mål… Klog som man jo er… Tja… så kan man lære det..

Fra start af syntes jeg mønsteret så lille ud. Men nu går det aldrig så galt ved mig, da jeg har 2 store piger, som gerne overtager, hvis det skulle slå fejl i størrelse.

Jeg har ikke lavet sy vejledning til denne endnu, da jeg syntes billederne er blevet meget dårlige. Men jeg skal have den syet i et nr større, og så bliver vejledningen lavet.

Jeg kan faktisk ikke mindes hvornår jeg sidst har syet noget med volant. Det er en form for flæse, men hvor den ikke bliver rynket. Det er ligesom en stor cirkel.

Sådan ser en volant ud før den bliver syet på..

Nederdelen er meget nem at sy. Det er en rigtig god ide til at bruge sin overlocker til kanten på volanten. Jeg bruger ellers yderst sjældent min overlocker.

Men jeg opdagede ret hurtigt at nederdelen altså blev for lille til mig. Jeg lavede den ellers i str 40 som plejer at passe. Men lige ved det her mønster er det vigtigt at taljen passer, og det er her det gik galt for mig..

Min talje er 82 cm, og ved en str 40 er den efter Onions tabel 74 cm. Hvem filan har så lille en talje hvis man er en str 40… tja sikkert mange, men ikke jeg..efter deres måelskema er jeg så en str 44…

Torsdag skulle vi til Århus hvor døtrene boer, og så tog jeg lige nederdelen med op. Det blev en succes uden lige. Det 2 tøser ville begge have den. Det endte ud med at yngstedatter fik den, men ældstedatter skal låne den, når hun tager til Budapest lørdag.

Så nu skal jeg lave 2 mere. en til ældstedatter og 1 til mig selv, denne gang i str 42. Glæder mig til at sy dem, for det er en rigtig sjov nederdel at sy. Stoffet ligger klar 🙂

Nederdelen har en utrolig fin længde. Rigtig sød detalje med de lange bindebånd. De kan selvfølgelig gøres kortere hvis man syntes de er for lange.

Nu må jeg hellere komme igang med at tegne op i str 42 🙂

2 kommentarer

  • sara

    Har du mønster til denne nederdel?
    Den er godt nok fin!! Er den nem at lave hvis man ikke er så rutineret? Og kan kanten sys på uden overlocker hvis man nu kun har en symaskine?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      Hej Sara. Det er et Onion mønster. Link skulle gerne ligge i indlæg

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diy. Snoet hårbånd.