Sidste år lavede jeg en bøllehat i str 1-2 år. Den blev rigtig fin. Siden har flere spurgt om jeg ikke ville lave den i andre størrelser. Det har jeg endeligt fået gjort. Så mønsteret findes nu gratis i 4 størrelser til børn og 3 størrelser til voksne.
Denne her er syet i 100 % bomuld og er str 2-4 år. Indvendigt er den også foret med 100 % bomuld.
Den er sommerlig og sød med de små jordbær på. Jeg har syet korte bindebånd på, men overvejer at klippe dem af. Den skal foræres til en lille pige og moderen må selv beslutte om de skal af.
Mønsteret til hatten i børne størrelser ligger i disse link.
str 1-2 år (svarer til 48-50 cm )
str 2-4 år ( svarer til 50-52 cm )
str 4-6 år (svarer til 52 – 54 cm )
str 6 år + ( svarer til 54-56 cm)
Derefter går man over til voksen størrelser og de ligger i dette INDLÆG
Selve sy vejledningen til bøllehatten finder du i dette INDLÆG
Det vigtigste ved bøllehat syning er at du går efter hovedmål, og ikke så meget efter alder. Hoveder kan nemlig svinge lidt trods samme alder. Samtidigt har det også stor betydning hvilket stof du syer din hat i. Jo kraftigere stof, jo mindre vil hatten virke. Derfor kan det være en god ide at gå en størrelse op om det er kraftigt stof du har valgt. Vær nøjagtig med at få tjekket den lille testfirkant når du har printet mønsteret. Den skal måle præcis 5 x 5 cm. Jeg har lige oplevet at printe hvor den var 4,9 x 4,9 cm og det gjorde at mønsteret blev ½ cm mindre. Dernæst er det vigtigt at man også er omhyggelig med sømrum og syning for at hatten skal lykkes.
Er du omhyggelig med sømrum, kommer sammensyning til at ligge pænt overfor hinanden i siderne
Ønsker du en bredere skygge, er det meget nemt at ændre det, ved blot at lægge det antal cm til du ønsker den bredere i nederste kant.
Hatten set fra oven af.
Håber i får glæde af mønsteret og smid gerne en kommentar.
Rigtig god fornøjelse.
Tak for mønster til bøllehat – den er så fin :-). Jeg kunne godt tænke mig at høre din erfaring mht. indlægsstof, da jeg selv er meget i tvivl om hvad jeg skal bruge. Har du et par ord om det, når man syr i bomuldslærred? På forhånd tak 🙂 Hilsen Pernille
Hej Pernille. Mange tak skal du have. Du skal vælge et indlægsstof som er vævet til bomuldslærred. Altså et indlæg som ikke er elastisk. Stof og stil har en som er god, den ligger i dette link https://www.stofogstil.dk/sytilbehoer/indlaeg-and-vat/special-vlies/strygelaerred-freudenberg-hvid-90cm
Den synes jeg er god til mange ting når det er fastvævet stof man har med at gøre. Den fås også i en lettere udgave. Når jeg syer kjoler etc i polyester og viscose vælger jeg som regel den tyndere. Hovedregel er vævet indlæg til vævet stof og strækbar indlæg til jersey etc. Det er godt at have et lille lager af begge typer hvis man som jeg ikke altid ved hvad næste projekt bliver😉
Tusind tak for dine inputs!
Og tak for at du læser med Pernille 👍
Vil høre om du har tips til at gøre størrelsen mindre? Vil gerne sy en til lillesøster som kun er 6 måneder (ca 40 cm)
Hej Rosalia. Du kan prøve at printe mønsteret i f.eks 97 % i stedet for de 100 %. Det gøres lige før du trykker print. Der vil som oftest være en linje der hedder indstillinger eller lign. og der skal du ændre så det ikke bliver printet i faktisk størrelse eller også kaldet 100 %. Derefter skal du tjekke om omkredsen af hatten er lidt større end 40 cm , da den jo bliver lidt mindre når den syes i stof 😊 Rigtig god fornøjelse
Kan jeg få tilsendt mønster til bøttehatter
Hej Maj-britt. Nej det kan du desværre ikke. I indlægget ligger link til de forskellige størrelser. Trykker du på en af dem, kan du printe dem ganske gratis. Har du ingen printer, kan man på de fleste biblioteker printe fra sin mobil mod betaling
Hvordan syr man bøllehat
hej Rikke. I indlægget liger under hvor du kan printe mønsteret til voksne, står der et link til sy vejledningen. Prøv at læse teksten igennem, så finder du det fremhævede ord, som du kan trykke på.
Tusind tak for fint mønster og beskrivelse af bøllehat. Jeg har foreløbigt syet til lillepigen på 2,5 år – her med en tilpasset skygge så den går godt ud over nakken og kun med vliesline i den forreste del af skyggen, så den kan hænge blødt ned – og til svoger for sjov. Begge tog dem på med det samme, og lillepigen var så stolt af sin at hele dagplejen skulle høre om at det var hendes hat og den var syet af hendes mor… TAK!
Hej Kristine. Ih tusind tak for din kommentar. Elsker at høre sådan nogle små historier omkring et af mine mønstre 😍
Hej Gitte 🙂
Hvordan/hvor finder jeg dit (gratis) mønster på bøllehatten ?
Jeg vil sy nogle stykker til mit barnebarn på 15 mdr 😉
Mvh
Susse
Hej Susse. Der ligger link til at printe lige under billede 2. Sørg blot for at tjekke at den lille firkant på papiret måler 5 x 5 cm præcist, ellers printer du nemlig i forkert størrelse. Du skal printe i det der hedder 100 % eller faktisk størrelse
Hej Gitte.
Jeg vil gerne sy en bøllehat, hvor selve ‘toppen’ er i noget tyndt og luftigt stof, da jeg har meget problem med at komme af med varmen i hovedet.
Tror du det kan lykkes og i så fald hvilke stof vil du anbefale?
Jeg skal nemlig en tur til Sydafrika til januar.
På forhånd tak for dit svar.
Hilsen Tina Lauridsen
Hej Tina. Du kan sagtens sy toppen af hatten i noget tyndt stof. Jeg kunne foreslå det der hedder ostelærred. Men muligt du skulle overveje at stive kanten lidt af med noget vlieseline, da det ellers kan være svært at styre. Du kunne også overveje at lave små huller i sidepanelerne på hatten. Ligesom de huller der ofte er på kasketter i toppen, for at få luft ind. Ønsker dig en rigtig dejlig og spændende tur 😍