Sådan ændrer du et almindeligt ærmemønster til et pufærme

Ny hængesofa ud af et gammelt stativ

Dette stativ fra en gammel hængesofa skulle oprindeligt smides ud. Vores venner ville køre det på genbrugspladsen, da de havde fået en ny. Men så kom de i tanke om, at vi måske kunne bruge det til noget. Vi fik det slæbt hjem, og så stod det ellers på vores terrasse i 1 års tid uden at vi fik gjort mere ved det.

Alt fletværk var gået i stykker på sofaen. Den er faktisk ikke særlig gammel, vel 7 år, og har været temmelig dyr. Den havde et tage over sig, også i flet. Det står bag sofaen på billedet.

Jeg må indrømme, jeg havde lidt svært ved at se, hvordan vi kunne lave det til noget pænt. Men da jeg truede med at nu skulle det altså ud, gik min mand igang med at kigge på det.

Alt fletværk blev pillet af. Derefter skrabede han malingen af. Nedenunder var den nemlig galvaniseret. Der blev indkøbt terrassebrædder, som blev savet midt igennem, så de blev halv bredde. Derefter blev træ til sædet skruet fast og ryglænet skulle måles ud.

Han er ret tålmodighed. Se nu ligner det pludselig noget..Det er endnu ikke sat fast

Så skulle der lige udtænkes et tag over sofaen i stedet for det i flet. Det lavede min mand i zink. Så kan man sørme også sidde i tørvejr. Vi har brugt zink flere steder udenfor, så det matcher ret godt.

Godt man har en mand der er håndværker…

Hele hængesofaen vejer ret meget. Man kan ikke sådan lige flytte rundt på det.  Vi fandt ret hurtigt ud af, at den ikke kunne stå på græsset, for det blev et problem hver gang plænen skulle slås.

Der blev derfor lavet et nyt bed med granitskærver, hvor den kan stå. Vi har flere bede med granitskærver. Selv undervejs i projektet blev sofaen brugt. Yngstedatteren fik sig også en middagslur på den, selvom jeg nu mente den var for hård uden hynder. Vi har siden købt hynder, men dem fik jeg ikke lige lagt på til de sidste billeder.

Vi er endnu ikke helt færdig, men nu kan det godt bruges, og få lov at stå sådan et stykke tid.

Billederne er taget efter en lille regnbyge, hvilket kan ses på granitskærverne. Puderne er syet ud af et tæppe som jeg har købt i Jysk til 75 kr. Der er endda noget i overskud, så der også kan blive til et par små toiletpunge eller andet. Et ekstra tæppe ligger klar hvis man fryser.

De store sten til venstre skal lige have en en gang vask, så bliver de fine. Stenen nede i skærverne er lavet som en blomst med strandsten fra Sydfrankrig, som vores piger har samlet på en ferie. Den er efterhånden ret gammelt og trænger også til en ordenlig omgang. På den store runde sten har jeg limet en frø fast. Måske får nogle lyst til at kysse frøen for at se om den kan blive til en prins….

Lang kanten i taget har jeg sat en lyskæde fast. Lys kan man jo aldrig få nok af.

Tanken er, at i højre side skal der være et bålfad og nogle træstubbe. Det er et ønske fra mine piger, så der kan laves skumfiduser og snobrød. Det bliver nu først aktuelt til næste år, da sommeren snart er slut.

Man sidder rigtig godt i sofaen, og vi har allerede hygget os der mange gange med et glas kold rosèvin.

Ja, det er lige med at se muligheder i det andre synes ligner skrot 😍

 

 

 

2 kommentarer

  • Heike Andersen

    Sikke en kreativ familie, han er vel nok dygtig🤩👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      hej Heike. Tak for din kommentar. Jeg er også ret glad for ham 🤣😍

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan ændrer du et almindeligt ærmemønster til et pufærme