Ombetrækning af sofaer. Del 1

Vi har i længere tid trængt til at få udskiftet vores sofaer. Men vi kunne ikke helt finde ud af hvad vi skulle have. Min mand vil gerne have nogle man kan slænge sig i, og jeg vil gerne have nogle som ikke virker for voldsomme. Vi er dog enige i at det skulle være en 3 personers og en 2 personers sofa. En dag yngste datter og jeg var på tur faldt vi over en genbrugsbutik. Der stod da lige de sofaer jeg kunne tænke mig, og så endda til billige penge. Dog var farven på betrækket helt hen i vejret… Jeg fik ringet hjem til manden og vi blev enige ( jeg blev enig :-)) om at hente dem med trailer næste dag. De er virkelig så fine. Nu skal de så bare betrækkes om, hvilket er en ret stor opgave. Men det er noget som jeg giver mig tid til og tager det lidt etape vis undervejs. Derfor vælger jeg også at dele indlægget op i nogle bidder, alt efter hvordan det går 😉

 

Stellet fejler intet, men betrækket er falmet og slidt.

Sofaerne er i mærket Stouby og hedder Maria tremmesofa. Virkelig god kvalitet og temmelig dyre som nye. Så jeg syntes vi har gjort et røverkøb 🙂

Første etape er så at få valgt stof og udregne hvor mange meter stof der går til dem.

Det oprindelige stof er sikkert noget uld. Det ville jeg i grunden gerne have igen, men det skulle helst ikke kradse og det måtte meget gerne være lidt tweed agtig. Samtidigt ville jeg helst ikke op og skulle give 700 kr meteren da jeg skulle bruge ca  10 meter..Jeg søgte på nette og fandt ud af at Stof og stil har rigtig mange møbelstoffer. Så jeg tog til Esbjerg og fandt noget lækkert stof, som var mixet i grå sorte farver.

Billedet gengiver ikke farverne rigtig. Det er noget mere sort. Jeg valgte at købe 1 meter og så teste det lidt derhjemme. Godt jeg gjorde det… Det blev lagt på sofaen og så sad jeg på det en aftens tid, og det var tydeligt at stoffet blev trykket ud i facon. Så det blev simpelthen udvidet af min vægt og man kunne tydeligt se hvor jeg havde siddet. Øv. Jeg gider altså ikke gøre et stort stykke arbejde og så opdage at min sofa hurtigt får numse-aftryk..

Igen søge på nettet. Så slog det mig at der engang midt i Århus lå en butik med skum og møbelbetræk. Gad vide hvor den var flyttet hen. Jeg fandt deres hjemmeside og efterfølgende fridag kørte jeg en tur til Århus.

Den er blot flyttet lidt uden for Århus. De har rigtig mange  møbelstoffer, og til meget fornuftige priser.

Mange af deres ruller er 2. sortering og restpartier. De har meget fra et firma der hedder Kvadrat, som laver de fedeste varer. Det er stoffer af høj kvalitet og høje priser 😉

Jeg talte med pigerne i butikken og fik den sødeste betjening. De forklarede mig hvorfor jeg skulle overveje uld til sofaerne. Det er nemlig det eneste materiale der vil genfinde sin form når man har siddet på det. Det jeg havde set på fra Stof og stil egnede sig kun til fast-polstring,og ikke til polstring af bløde hynder. Men jeg ville nu stadig ikke give 700 kr pr. meter selvom jeg godt var klar over at det var billigt i forhold til normalprisen..

Så jeg gik lidt på kompromis med mine ønsker.. Udgangspunktet med sort og grå, blev ændret til sort og brun med en lysere nist.

Det kostede 239 kr pr. meter og er en lækker uld fra Kvadrat, som ikke er i deres sortiment mere. Jeg købte 9 meter og var så heldig at de kørte med 15 % rabat..Ih hvor er jeg spændt på resultatet.

Nu skal alle hynderne tegnes op på papir, før jeg kan komme igang med at klippe ud. Jeg skal også have fat i noget møbeltråd, som jeg kan se at Stof og stil har. Så næste fridag skal gå med et besøg i butikken i Esbjerg.

Indtil videre har vi så ingen sofaer, og manden ligger på gulvet og ser fjernsyn..De gamle sofaer i sort læder har jeg nemlig klippet op, og de skal bruges til tasker etc.

Del 2 følger når de første hynder er syet.

 

 

 

4 thoughts on “Ombetrækning af sofaer. Del 1

  1. Det lyde spændende ! Jeg skal netop igang med den den samme opgave. Venter spændt på 2.del.
    Tak forsi du deler dine erfaringer 😃
    De bedste gilsener – Line

  2. Kære “Sygal” 😀
    Jeg har fundet dit indlæg omkring ombetrækning af en Stouby Maria Sofa (3 prs). Jeg har selv lige købt én ældre model, som trænger til en ombetrækning.
    Vil du sælge et mønster? (Jeg kan kun se del 1., hvor du køber møbelstof).
    Med venlig hilsen
    🐝rthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *