Bøllehat (bucket-hat) str 59/60. Gratis mønster

Sidste år syede jeg en del bøllehatte. Ældstedatteren skulle nemlig til festival og ville i den forbindelse gerne have en bøllehat. Derfor tegnede jeg et mønster på en sådan i str 57/58. Nu er tiden kommet til, at jeg også prøver at sy en til min mand, men hatten kunne godt være en anelse større til ham, derfor har jeg nu også lavet den i str 59/60

Min mand er har ingen hår og går altid med kasket. Den giver dog ikke meget beskyttelse til nakke og ører. Bøllehatten kunne være et godt alternativ til kasketten.

Den er syet af nogle gamle jeans og indvendigt har jeg brugt rester fra et par gamle skjorter

Tidligere har jeg syet hatten i str 57/58 og det ligger i dette INDLÆG

I det link ligger også sy vejledningen til den, så derfor er dette indlæg uden vejledning, da den er syet på nøjagtig samme måde 

Når man syer hat, skal man være  opmærksom på at være meget omhyggelig med sømrum. Kommer sømrum til at svinge med 1-2 mm, kan det i sidste ende betyde at hatten bliver et helt nr større eller mindre.  Så sørg for at være nøjagtig. Materialet du syer hatten i, kan også have indflydelse på størrelsen.

Mønster til bøllehat str 59/60 til at printe; ligger i dette link:

Jeg havde faktisk sat et symærke i hattens nakke fra Stof og stil. Men det pillede jeg godt nok af igen, for det så lidt mærkeligt ud.

Et lille tip… Når du skal klippe strimlen indeni, er det en rigtig god ide at klippe den på skrå. En nem måde at finde ud de 45 grader, er at folde et stykke papir. Derefter lægges det på stoffets trådretning, så papiret kant flugter med trådretning, og du kan nu tegne og klippe efter den skrå kant. I fastvævet stof er det nogenlunde let at finde trådretning.

På billedet ser det ud som om papiret ikke har lagt lige med trådretning. Men det har det. Jeg har blot rykket papiret for at kunne tage billede.

Hvis du er omhyggelig med både sømrum og syning, passer alle sømme overfor hinanden. Det er muligt der lige skal et par forsøg til før du har det i fingrenene. Men øvelse gør mester..

Jeg er lidt spændt på om min mand kan vænne sig til at bruge den. Han går normalt med kasket, og skal nok lige vænne sig til at der går en skygge lidt ned i nakken.

Den sidder rigtig godt på ham. Jeg tror dog det bliver en hat han kun bruger herhjemme. På arbejde som vvs mand tror jeg stadig han vil bruge kasket. Jeg vil derfor også igang med at sy nogle kasketter til ham.

Håber du får glæde af mønsteret og smid gerne en kommentar

12 thoughts on “Bøllehat (bucket-hat) str 59/60. Gratis mønster

  1. Tak for super godt mønster, har lige syet en hat til min voksen søn.
    Det bliver helt sikkert til flere den næste tid.

  2. Hej
    Fin bøllehat – mangler en i voksenstørrelse. Bruger du ikke dine sygal mærker (de symærker som du bestilte på aliexpress) mere? Kan se du prøvede mdd et stof og stil mærkat.

    1. Hej Merete. Mange tak 😊 str 59/60 er skam voksen størrelse. Den passer i alt fald min mand. Str 57/58 passer mine voksne piger og jeg. Har du set jeg har lagt et nyt indlæg op hvor den også er i 61/62, og så har jeg en til at teste str 63/64, som er virkelig stor. Jeg bruger meget mine symærker. Men de er svagt rosa i bunden og virker lidt feminine, så hvis det er til min mand, er jeg lidt varsom med at bruge dem😁

  3. hej og tusind tak for mønstret og den meget fine og udførlige beskrivelse. Hvor er vi heldige, at du vil dele ud af din viden.
    Jeg har syet en lækker hat i en rest kraftig demin. Jeg undlod vlies på det mget kraftige stof. Det fungerer godt.

    1. Hej Mona. Mange tak for de søde ord 😍 Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se din fine hat. Hvis du har lyst må du gerne sende billede til mig på min facebookside sygalgittelund, så vil jeg rigtig gerne dele billede med mine følgere. Det er selvfølgelig helt frivilligt 😘

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *