Kjole syet ud af et sæt sengelinned.

Jeg har fundet det lækreste sæt sengelinned i genbrugen under en tur med mine piger. Storternet i blå/beige farver. Jeg havde straks en ide til en kjole i tankerne.

Kjolen er syet over et mønster fra Stof&stil , men med diverse ændringer, så den slet ikke ligner den oprindelige kjole. Du kan læse mere i dette link hvilke ændringer jeg har lavet. Jeg har dog ikke givet den hel så meget vidde nederst, da stoffet er lidt kraftigt.

Undervejs i sy processen tænkte jeg yes… den bliver bare super fin. Godt nok kunne jeg ikke få trekanten i midten til at passe i mønster. Det  var der simpelthen ikke stof nok til, da det er så storternet, men jeg tænkte det ikke betød noget, når jeg ellers var akkurat med alt andet. Men det var en stor skuffelse, da jeg var færdig, og fik prøvet kjolen. Jeg kunne slet ikke abstrahere fra at ternene ikke passer, og stoffet er lidt kraftigt så det falder ikke ned på den måde jeg havde forventet..Øv øv øv…

Jeg tog den så med til Århus til mine piger, og tænkte der måske var en af dem som kunne bruge den, ellers ville jeg fjerne trekanten i midten og så kunne det være jeg selv kunne bruge den.

Det er slet ikke min ældste datters stil, men yngste datteren hoppede i den, og ville gerne have den. Den skulle dog syes en del ind i taljen for at passe hende.

Jeg blev i grunden meget overrasket da jeg så hende i den. Jeg synes den er så fin til hende. Havde det været en købe kjole, ville man aldrig have tænkt over trekanten i midten ikke passer. Min datter sagde så også en pointe… hvis den havde passet i tern, ville man nok ikke se trekanten så meget, og meningen er vel at man skal kunne se den… Det kan der være noget om..

Der er masser af vidde i ærmerne og nederst er den klippet i en stor bue, så den får en skrå afslutning.

Jeg tror, jeg vil foreslå hende at vi strammer elastikken en anelse næste gang jeg ser hende.

Jeg har fået ternene til at passe så fint ned foran.

Jeg tror det der gik galt med kjolen er at den simpelthen er for ung i stilen til mig.. Ved godt at man ikke skal gøre sig ældre end man er, og jeg er som regel ikke bange for at prøve noget nyt, men lige her vil jeg dog sige, at den klæder min datter 20 gange pænere end mig, og hun har alderen til at bære den.

Datteren er i gang med at strikke en vest i sart rosa, næsten brunlig. Jeg tror den kunne være så flot til kjolen. Det skal lige prøves af..

Hun er meget glad for kjolen, og så er jeg også glad…

Håber i kan bruge indlægget som inspiration.

3 thoughts on “Kjole syet ud af et sæt sengelinned.

    1. Hej Karin. Det er godt nok også en fin bog, med flotte billeder. Ja genbrug kan være et smart når man blot er lidt kreativ og bruger sin fantasi 😘

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *