For længe siden syede jeg et par bukser til yngste datteren. Det gik hen og blev hendes yndlingsbukser. De er nu meget slidte og trænger til at blive kasseret. Så hun har spurgt om jeg vil prøve at sy et par til hende, som skal være nærmest identiske med de gamle
Den eneste forskel skulle være at der ned i midten foran skulle være en stikning, der giver indtryk af en pressefold. Mønsteret, jeg har brugt til dem er fra Alt om Håndarbejde, dengang man endnu kunne printe deres mønstre. Efter de blev overtaget af et fransk firma, kan man desværre ikke dette mere. Da jeg ikke kan se hvilket magasin nummer det stammer fra, kan jeg desværre ikke lægge link ind til mønsteret. Håber alligevel du kan bruge indlægget som inspiration
Da jeg printede mønsteret , så det sådan ud
Det er et buksemønster hvor benene er helt lige. Det betyder at de har lidt vidde forneden, men ikke voldsomt. Modellen har lynlås, skrålommer og linning. Dog har jeg undladt lommer, da datteren ville have dem så enkle som muligt. Jeg har bare lagt mønsterdelen til lommen under forstykket og klippet det ud i et.
For at få pyntestikningen ned i midten har jeg foldet forstykkerne i midten, og derefter syet en syning helt ude i kanten, hvor de er foldet. Jeg syer ca 2 mm inde
Det giver en rigtig fin effekt
Stoffet er fra mit lager i mit skab, og jeg kan slet ikke huske hvor jeg har købt det. Jeg vil tror det er en vævet blandingsvare, der består af flere kvaliteter. Stoffet har en del stræk både i bredden men også i højden. Hvordan bukserne vil sidde hvis man syer i fastvævet stof, kan jeg desværre ikke sige, men de her sidder rigtig godt på datteren.
Stoffet er sort og derfor er det godt nok ikke det nemmeste at tage billeder af. Jeg har prøvet at redigere billederne med mere lys.
Bagpå er der indsnit
Linningen er faconsyet og det gør den sidder virkelig fin i taljen. Her kan bukser ellers, ved mange, have tendens til at gabe bagpå.
Jeg har strøget indlæg på den ene side af linningen. Men da stoffet er ret elastiks, har jeg valgt at sætte et bånd på midten af linningens bagside. Det forhindrer at bukserne i brug, bliver løsere i taljen. I stedet for knap, ville datteren have en buksehægte.
Håber i kan bruge indlægget som inspiration
Hvilket år og nr er mønstret fra…..linket virker ikke.
Hej Ulla. Sørme godt du skriver det ikke virker. Det skulle det gerne gøre nu. Mønsteret er i deres blad nr 10/2019 😊