Et mønster fra Onion på en skjortekjole, blev til denne tunika kjole.
Stoffet er købt ved Selfmade og er en fin viscose/bomuld/hør kvalitet. Jeg faldt for farverne. Du kan finde stoffet i dette LINK
Må hellere lige nævne, at tasken på billedet, også ligger på bloggen. Det er et mønster jeg selv har lavet, og det kan du printe gratis. Det ligger i dette LINK
Mønsteret, jeg har brugt som udgangspunkt, er et Onions mønster på en skjorte kjole.
Stoffet krøller lidt, hvilket jo ikke kan undgås når der både er bomuld og hør i. Men jeg er overrasket over, at det ikke er værre. For at sikre mig for ubehagelige overraskelser om krymp, blev stoffet vasket, før det blev klippet ud.
Mønsteret er oprindeligt med knapper ned foran. Men jeg har bare lagt forstykket til fold, ved den markering der hedder midt for.
Jeg har klippet den en anelse kortere foran, men beholdt længden bagpå.
Ærmerne har jeg intet ændret ved i forhold til mønsteret. De afsluttes med en løbegang, med elastik trukket igennem
I halsen har jeg undladt kraven og klippet halsudskæringen uden sømrum. Jeg var dog i tvivl om jeg kunne få kjolen over hovedet og derfor har jeg lavet en slids. En slids som er klippet med en runding. Selve slidsen er lavet med en lille belægning, og halsen er kantet med skråbånd som jeg har lavet ud af stoffet.
Kjolen er syet med dobbelt bærestykke og bagpå er der et wienerlæg. Det er med til at give kjolen noget vidde
Kjolen kan bruges både med strømpebukser og med leggings
En rigtig god hverdags kjole. Til sommer vil den være fin med bare ben og sandaler. Dejlig kvalitet stof til varme dage. Onion mønsteret er et rigtig fint basis mønster, hvor der kan leges med egne ændringer.
Håber du kan bruge indlægget som inspiration
Fin kjole, og pænt arbejde.
Nyyyyyder dit arbejde, ideer og anvisninger. Tak for det.
God sommer.
hej Vibeke. Det var da godt nok en sød kommentar, stor tak til dig. Ja, det er dejligt at vi har fået lysere vejr og at sommeren lige er om hjørnet. Mange tak, også god sommer til dig 😍
Den er rigtig god og anvendelig, og mange tak for at du deler alle dine gode ideer, det er en fornøjelse at følge.
Hej Bodil. Mange tak skal du have, dejligt at høre 😍
Super fin og lige noget jeg kan bruge.
Fint arbejde du laver og tak fordi du deler ud 🤗
Hej Kirsten Maria. Mange tak skal du have. Dejligt at du kan bruge det 😍