Ny taske til svigersønnen.
For længe siden købte jeg en brugt computertaske i en Røde kors butik. Jeg faldt for farven, og de mange detaljer på tasken. Den kostede den nette sum af 25 kr. Nu er den blevet sprættet fuldstændig fra hinanden, og omsyet til en helt anden taske.
Den nye taske er syet til svigersønnen og ser sådan ud
Og sådan så tasken ud inden jeg gik i gang med at skille den ad.
Det var et stort at arbejde at pille alle syninger op, men også ret spændende at se hvad tasken bestod af.
Alt overskud er blevet gemt, for det kan måske bruges i næste projekt.
Det giver så god mening at kigge efter brugte tasker i genbrugsbutikkerne, for der ligger virkelige mange pæne. På den måde kan man få spænder, skulderremme, lynlås og lukninger til næsten ingen penge. Ting, der ellers godt kan få en taske til at løbe op i mange penge, hvis alt skal købes nyt.
Jeg har til tasken brugt et mønster , som du kan printe her fra bloggen. Det ligger i dette LINK
Jeg har blot printet mønsteret i 85 %, da tasken ikke må være for stor, når nu det skal bruges til en herretaske. Jeg har kun brugt disse 3 mønsterdele.
Jeg har forsøgt at bruge nogle af detaljerne fra tasken. Bland andet er den ene strop blevet brugt i sidestykket, uden at jeg har pillet den af
Lommen på computertasken er sprættet helt op og lavet mindre. Men spændet er bibeholdt. Hullet til høretelefon er kun til pynt, da lommen er for lille til at mobil og ledning kan ligge der. Selve telefonen kan godt ligge der.
Jeg har sat den anden strop på langsiden hvor lynlåsen også sidder. Det gør at tasken nemmere hænger på skrå over skulderen. Lynlåsen er genanvendt
Foeret og kantebånd fra computertasken er også blevet genanvendt i tasken. Jeg har syet et ekstra stykke på bagstykket , så der dannes et par lommer
Jeg synes selv det er blevet en mage fed taske
Tasken var en gave til min svigersøn, da han kom hjem fra Kairo. Den blev fyldt op med snolder og nogle gavekort ( adventsgaver, som han havde til gode)
Af resterne fra computertasken, var der lige nok til en lille taske mere. En taske der kan bruges under vandreture til f.eks at hægte på rygsækken.
Mønsteret finder du også her på bloggen i dette LINK
Jeg har printet mønsteret i 72 %, da stykkerne jeg havde tilbage ikke var så store. Så selvom tasken måske ser stor ud på billedet, så er den faktisk ret lille. Den kan lige rumme en ½ liter dåseøl og 3 Underberg bitter. Det købte jeg og puttede i den, inden den blev givet som gave.
De sidste spænder og bånd er blevet sat på tasken. Så kan tasken hægtes på en rygsæk
Eller der kan sættes en nøgle eller andet fast i krogen
Jeg tror svigersønnen blev glad for taskerne.
Håber du kan bruge indlægget som inspiration
Fine tasker – godt fundet på og udnyttet.
Tak fordi du deler!
Hilsen Kirsten Lund
Hej Kirsten. Mange tak for din søde kommentar