Når der bliver syet efter mine mønstre.

Armbånd af gamle slips.

I december måned lavede jeg kræmmerhuse af gamle slips. Det var et rigtig sjovt projekt og jeg syntes kræmmerhusene blev så fine. De ligger her hvis du ønsker at se dem. http://sygal.dk/2017/12/redesign-kraemmerhuse-af-brugte-slips/

Det gav en hel del rester fra slipsene og jeg nænnede ikke at smide dem ud, da stofferne er noget af det fineste. En del af dem er silke. Nu har jeg lige fået en ide til hvad jeg kan bruge de rester til…

Armbånd… i kombination med perler.

Jeg forestillede mig at armbåndet skulle være lidt rund, så jeg fandt noget tykt anoraksnor, som kunne komme indeni.

Jeg klipper ikke en strimmel, men bukker bare om , syer og først derefter klipper jeg til en strimmel. På den måde bliver det mere nøjagtig end hvis du klippede en smal strimmel, da stoffet på en slips er taget på skrå, og derfor giver sig en del.

Strimlens tykkelse afgøres af det bånd du vil putte indeni.  jeg laver den rigelig lang og først til sidst klipper jeg den til i den længde jeg ønsker.

Vend strimlen rundt og lave en mere i et andet mønster. du kan også lave 3 og så flette en armbånd..

Så er den vendt rundt. Sæt en sikkerhedsnål i anoraksnoren og træk den igennem strimlen

Brænd enden på snoren så den ikke trævler, eller sy den med nogle sting. Desværre har jeg ikke taget flere billeder undervejs. Men saml de 2 strimler så de ligger ved siden af hinanden, og sy dem sammen. Find nu de perler du kan lide og sy på strimlerne. Jeg valgte at sy en lidt større perle imellem de 2 strimler med ca 2 cm mellemrum.

 

De holder strimlerne sammen og giver en god effekt. Jeg har syet med kinesertråd, da den skal holde til at blive brugt. For enderne syer jeg et lille stykke stof på i hånden. I den ene ende syes der en knap i, i den anden har jeg sat et stykke rundt elastik i. Armbåndet måler 18,50 cm uden at elastikken er målt med.

Jeg syntes armbåndet er ret flot og det er nemt at lave. Det kunne også være en fin gave at give. Ideen kunne også bruges hvis man  lavede den af slips fra en kær slægtning som minde.  Den har nærmest ikke kostet noget at lave og den kan da sagtens ryge en tur i vaskemaskinen hvis den skulle blive beskidt.

Håber du syntes ideen er god og at du får lyst til at lave din egen personlige armbånd.

 

4 kommentarer

  • Heidi Garp Borup Lützen

    Så fed en idé. Manden har arvet over 100 slips af hans afdøde far. Og får dem aldrig brugt. Så armbånd og kræmmerhuse super måde at få bugt på dem

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      hej Heidi. Mange tak. ja det er da en dejlig måde at få brugt nogle af dem på. Samtidigt kommer det syede så også til at rumme mange minder 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor blev det bare fint og super god måde at upcycle 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når der bliver syet efter mine mønstre.