Bestilling af mine sy-mærker

Jeg har længe gået og leget med tanken om at få lavet nogle sy mærker med mit logo. Ren og skær for sjov, da jeg ikke sælger af det som jeg syer. Men det ser pænt ud med et mærke sat ind i sidesømmen , i nakken eller et andet sted på sit tøj. Det har ingen praktisk betydning, så i princippet er det helt overflødigt. Men når nu man kan få det lavet til et fornuftigt beløb…😆
Jeg faldt over et tip på en sy side, hvor der var en som havde bestilt sy mærker igennem AliExpress. Det så ud til at være nogle flotte vævede mærker og til en god pris.
Jeg har så aldrig før handlet dette sted, så jeg skulle lige finde ud af hvordan det virkede. Da det måske også er nyt for dig, sætter jeg lige en kort forklaring ind på hvordan du bliver oprettet som bruger. Det er ganske nemt og helt ufarligt.. eller rettere det kan da godt blive en dyr affære, da de har så mange billige ting man kan købe 🤣
Forsiden du kommer ind på ser sådan ud fra pc
Du kan også gøre det fra mobil.
Så ser det sådan ud.
Tryk på de 3 streger i venstre side på mobilen og du kommer til denne side.
Når du er kommet dertil, trykker du på join free øverst oppe i det røde felt.
Når først du har oprettet dig, kan du søge rundt på siden. Nøj.. der er virkelig mange spændende ting og til meget gode priser. Sørg for at tjekke hvilket land det kommer fra, da du helst skal holde dig under 80 kr hvis det er uden for EU ellers kan du risikere der kommer told oveni. Men det er så den chance jeg tog.. Selvom der skulle komme told oveni, ville det stadig være billigt for sy mærkerne.
Du kommer direkte ind til hvor jeg bestilte mærkerne hvis du trykker her
Du kan der skrive en mail til sælgeren hvori du skriver hvilken størrelse, farve, om den skal foldes etc. Du kan vedhæfte et billede af hvordan du kunne tænke dig dit mærke skal se ud. Du må også meget gerne bruge mit mærke for at vise ham hvilken type du ønsker, hvis det skal ligne mit. Så går der vel 3-4 dage og så sender han en mail til dig med et forslag. Den kan du så enten sige ok til eller skrive de rettelser du vil have lavet. Når du har sagt ok til det endelige udkast, sender han et link hvor du kan betale. Så du betaler først når du synes mærket er som du vil have det. Det lyder lidt indviklet, men det er slet ikke så svært når først du har sendt den første mail til ham. Han virker meget dygtig og reagerer hurtigt på mails.
Sådan her så mit forslag ud til mærket.
Og så sendte han mig dette tilbage. Billedet er ikke så godt, da jeg har forstørret det op..
Dagen efter sendte han dette billede til mig til godkendelse.
De ser rigtig fine ud selvom det er lidt svært at se farven på dem. Men umiddelbart tror jeg de bliver gode.
Fik en mail 2 dage efter at de nu var skibbet af, så det er mega spændende hvornår de dukker op.
Glæder mig helt vildt og jeg skal nok lægge billeder ind når jeg har fået dem.
Du må meget gerne skrive til mig hvis det volder dig problemer med at få dem bestilt, så vil jeg prøve at hjælpe 😊
Hej Gitte
Jeg forsøger at bestille symærker. Jeg kan bare ikke finde hans mail uanset hvad jeg gør.