Tøj til ferietasken

Auschwitz, et besøg vi aldrig glemmer

Vi er i fuld gang med at holde vores sommerferie. Den første uge blev holdt i nærheden af Krakow, i telt på en campingplads. Nu er vi kommet hjem igen og tilbringer det sidste ferie i Danmark.

Under vores ferie i Krakow skulle vi selvfølgelig også se Auschwitz koncentrationslejren. Ingen af os var forberedt på hvor stor et indtryk det ville gøre på os.

Det fylder så meget hos mig, at jeg har valgt at lave et indlæg kun om dette sted.  Jeg forsøger at gengive det så korrekt som turguiden fortalte os det.

Lejren bestod  af 2 lejre. Hovedlejren Auschwitz 1 og senere kom Auschwitz 2 ( Birkenau)  til, som næsten var en ren udryddelseslejr. Der er ca 2 km imellem de 2 lejre og vores turguide sørgede for at man kom videre fra det ene sted til det andet.

Turen starter i Auschwitz 1. En tidligere kaserne som blev ombygget til at kunne rumme fanger, og nu omdannet til museum. De anbefaler ikke at børn under 14 år kommer med ind på turen, da det kan virke for voldsomt for dem, og det giver virkelig god mening når man har været der.

Man kan kun komme ind ved at følge rundt med en turguide. Vi gik i en gruppe på ca 30-40 personer. Man kunne komme ind i flere af husene og vores guide talte med stor følelse og indlevelse om fangernes hverdag. De fleste ankom til lejrene uden at ane hvad der ventede dem. Den første gaskammer blev afprøvet i denne lejr. Et våbendepot, der blev ombygget. Det er også den eneste der står tilbage, da tyskerne nåede at bombe de andre, ved krigens afslutning, der var opført i Auschwitz 2

Ca 500 personer af gangen blev tvunget ind i denne bygning, forinden var de blevet beordret til at tage deres tøj af og havde fået håret klippet af. Brusehovederne i loftet var for at de skulle tro de skulle have et bad. Døren blev lukket og giftstoffet Zyklon b-krystaller blev smidt ned igennem nogle luger i taget. Ca 20 min senere var alle døde. Døren blev åbnet og ligene lå i store bunker lige under lugerne. Folk har kravlet op over ligene for at få luft. Nederst i bunken lå de svageste der bukkede under først, børn og gamle,og øverst i bunken lå de stærkeste som havde overlevet længst i gaskammeret.

Nazisterne havde gennemtænkt alt. De fik folk overbevist om at de blot skulle starte et nyt liv et andet sted og bad folk om at pakke en kuffert med de vigtigste ting. Kufferten skulle udenpå mærkes tydeligt med navn , så de kunne finde kufferten igen når de nåede frem. Den blev dog fragtet hen til et lager og alle tingene blev sorteret og sendt til forskellige steder i tyskland. I et af husene havde man udstillet de afdødes  ejendele , som man havde kunnet redde efter krigen, bag store glasmontre. Store bjerge af kufferter, barbergrej og sko. Beklager billedkvaliteten, men det er taget igennem glasset.

Ca 110.000 sko, hvilket jo må siges at være lidt, når man ved der døde over 1,1 million i lejren.

Især en glasmontre gjorde indtryk. Jeg tog ingen billede af det, da det slet ikke føltes rigtig at tage billede af det. En glasmontre med flere tons afklippet hår. Hår i alle længder, hestehaler og fletninger. Hår fra børn, unge og gamle. Det blev klippet af alle og sendt til tyskland hvor det indgik i produktion af strømper, tæpper og pudefyld til de tyske soldater. Total surrealistisk at se.

Indgangen til Auschwitz 2 ( Birkenau). I starten stoppede toget udenfor bygningen og så skulle folk gå ind i lejren. Men ret hurtigt blev togbanen anlagt helt ind i lejren, så der var kortere afstand til gaskamrene. Du kan lige skimte skinnerne i højre side af billedet.

Når folk steg ud af toget, skulle de forbi en udvælgelses officer. Børn, gamle og handicappede blev straks sorteret fra og gennet direkte videre til gaskamrene. Resten blev sorteret efter udseende og om de kunne et erhverv. Vinkede officeren med venstre hånd betød det udryddelse og vinkede han med højre hånd betød det arbejdslejren. Opdagede man tvillinger blev de sorteret fra til lægerne. De kunne så foretage forsøg med den ene tvilling og bruge den anden som kontrol. Efter diverse eksperimenter dræbte man begge to for at kunne obducere dem og se forskellen. Sunde raske unge kvinder blev også sorteret fra, da de også skulle bruges til forsøg omkring forskellige metoder til bl.a sterilisation. Hvilket smerte helvede disse personer har været igennem kan man slet ikke forestille sig, og udfaldet var altid det samme, de blev dræbt til sidst og obduceret.

Selv om de havde flere gaskamre, forkom der ventetid. Derfor blev kvinder, typisk de svageste og ældste, afklædt og gennet ind i træbygninger som ellers var bygget til hestestalde. Døren blev lukket og uden tøj, mad og drikke bukkede mange hurtigt under. Efter 1 uge åbnede man døren. De der stadig levede blev lukket ud, og gennet direkte videre til gaskammeret. Disse billeder er fra den bygning. På hylderne lå kvinderne direkte på jord eller på brædder, nøgne og bange.

Skriften på  væggene er ikke fra kvinderne, men fra turister der mangler respekt for stedet.

De øvrige folk der kom i arbejdslejrene fik lige præcis så meget mad at man forventede deres levetid var maks 3 måneder. Der var jo folk nok at tage af.

Auschwitz 2 lejren  var kæmpe stor. Billederne her giver slet ikke indtryk af hvor stor. Men prøv at zoome ind og se hvor mange skorstene der står i området. Til hver skorsten var der en bygning. Men lige efter krigens afslutning valgte man at genbruge bygningernes materialer til genopbygning af Polen. Først noget tid efter blev man enige om at bevare stedet som et vidnesbyrd om ugerningerne og derfor er der ikke så mange bygninger tilbage. Tyskerne nåede også at bombe alle gaskamrene, før krigens afslutning, så der står blot ruiner tilbage.

Beklager billedets kvalitet, men vi står i et tårn og tager billedet igennem glas.

1.100.000 mennesker omkom dette sted. Det er så stort et tal at man ikke kan forholde sig til det. Jeg kunne skrive meget mere om dette sted, men må hellere stoppe her. Har man mulighed for det, skulle man overveje at besøge stedet. Det sætter virkelig nogle tanker igang. Stedet står og forfalder, da det jo ikke var bygget til at skulle holde i mange år. Man forsøger at restaurere, men det er omfattende og kostbart.

Begge vores piger købte nogle bøger , skrevet af overlevende, i informationen. Når de er færdige med dem, er det min tur til at læse dem, men ved allerede nu at det bliver hårdt. Det går simpelthen over vores forstand at disse ting er foregået og hvilke rædsler disse mennesker har oplevet.

Efter vi er kommet hjem, har vi set filmen Schindlers liste. En sort hvid film på over 3 timer. Normalt ville denne film nok ikke have gjort særlig stor indtryk på os, da det er svært at forstille sig at det skulle være foregået sådan. Men nu hvor vi selv har stået på flere af de steder, hvor filmens scener skal forestille at udspilles, vælter følelserne frem. Vi er alle enige i familien om at vi skal se filmen en gang til, og vi bliver nødt til at se stedet igen. Så måske til næste år går turen igen til Krakow.

 

 

 

14 kommentarer

  • BENTE JENSEN

    Tak for din historie. Vi var på en rejse for mange år siden og det ser ud til der er sket en del i Polen. Dejlig at læse om jeres rejse og mindes turen den glemmer man aldrig kh Bente

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Bente. Vi havde aldrig været i Polen før, men landet overraskede os ved at være meget mere idyllisk end vi havde forestillet os. Jeg tror generelt, at mange østlande er meget spændende at besøge 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birthe

    Hej
    Det er et godt indlæg og billede, som er virkelighedsnær og selv om jeg ikke har været der gør det indtryk på mi, det passer meget godt med det billede jeg får i hoved dengang jeg læste bogen: Mischling af Affinity Konar som handler om 2 tvillinger som blev brugt til forsøg i Auschvittz af dr. Josef Mengelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      hej Birte. Mange tak. Åh, jeg er næsten sikker på at det var den ene bog som pigerne købte 😊 jeg glæder mig til de er færdige med den, så bliver det nemlig min tur 👍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan kun give dig ret, vi er i Amsterdam, og var igår inde og se Anne Franks hus. Og selvom jeg har læst bogen da jeg gik i skole, og kender historien, gør det, som du siger, et stort indtryk at høre historien igen, og se hvordan de boede oppe under loftet. Jeg/vi var helt deprimeret da vi kom ud, og lang tid efter, netop ged tanken om, hvor grusomme mennesker er og har været mod hinanden. Man kan ikke forestille sig, det kan være rigtigt, nogle har udført disse grusomheder mod andre. Og det værste er, det stadig forekommer rundt omkring.
    Har lige set filmen, “har du set månen David” som også er en autentisk historie.
    For at vende tilbage til Anne Frank, måtte jeg købe bogen igen, selvom jeg havde den og læste den, da jeg gik i skole.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hejsa. Det er faktisk også det der nok gør størst indtryk på os. Hvordan kunne folk være så grusomme mod hinanden. De blev jo hjernevasket til disse holdninger og gerninger. Hvor let er det ikke for os mennesker at lade os manipulere 😢 Håber vi har lært noget af fortiden. Jeg har aldrig fået læste Anne Frank, men den bliver den næste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også været der og det var en forfærdelig oplevelse!
    Det er tæt på umuligt at sidde sig ind i, hvordan det har været at befinde sig som slave/fange af disse forfærdelige steder 🙁
    Selvom jeg var der tilbage i 2008, sidder oplevelsen stadig i mig. Vi var der som en del af en lejerskole, jeg gik kun i 8. klasse.
    Hvis “The tattooist of Auschwitz” ikke er en af de bøger dine døtre har valgt at købe med hjem, vil jeg helt klart anbefale dig at læse den, den er utrolig smuk, selvfølgelig baseret på virkelige hændelser og meget rørende!

    Super godt indlæg! xxx

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Emilie. Mange tak for din kommentar. Du har så også lige lagt på grænsen, hvor de anbefaler ikke at se det, vil jeg tro.. Nej det var ikke en af de bøger de købte. Den vil komme på min læseliste, og mange tak 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Peitersen

    Tak for en fin beskrivelse.
    Vi må aldrig glemme!
    Jeg kan anbefale bogen “pigen fra Auschwitz”, hvis ikke du har læst den. En virkelig god beskrivelse.
    Fortsat god sommer🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Anette. Den bliver noteret på mit liste, tak for det. Tak, også god sommer til dig 😃

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Rystende at det har fundet sted, og frygten for, at det igen en dag kan vende tilbage, har jeg.
    Min mand og jeg har besøgt Theresienstadt udenfor Prag. Det var ikke en udryddelseslejr, som Auschwitz, men mange døde af sult. Man bliver meget stille, når man går steder som disse. Det er som om, at jorden skriger af smerte. Vi glemmer det aldrig, og jeg forstår dig/jer. Det gør et uudsletteligt indtryk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hejsa.. Der var vi forrige år, det var også et trist sted. Gjorde bestemt også indtryk på os. Det er rigtig godt beskrevet at jorden skriger af smerte.. 😢

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Tak for dit indlæg. Jeg er enig med Anne, vi må ikke glemme at dette virkelig har fundet sted

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tak for dette indlæg. Vi må aldrig glemme. Jeg kastede mig for nogle år tilbage over slægtsforskning af en gren af familien, der begyndte med to brødre, der kom fra Tyskland til Gråsten (også Tyskland, dengang). Den ældste af de to brødre, var min oldemors far. Under slægtsforskningen fandt jeg ud af, at resten af slægten endte i løbet af 1941-1945 i forskellige kz lejre, flere af dem i Auschwitz.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj til ferietasken