Et stykke bomuldsstof fra Wien blev til denne søde slå-om kjole.
Mønsteret er et blusemønster, købt ved Selfmade. Det er blot ændret lidt i bl.a. det nederste stykke, hvorved det bliver til en kjole. Det geniale ved dette mønster er at der ikke er rynker i det underste stykke i slå om stykket, men kun i det yderste stykke. Det gør at kjolen ikke har 2 rynkede lag hen over maven. Jeg har så rigeligt med mave, så jeg behøver ikke mere fylde der
Stoffet er 100 % bomuld. Jeg har vasket det før jeg begynder at sy, og som du kan se på billedet krøller det en del. Men når først kjolen er syet, ses det faktisk ikke så meget
Jeg afkortet 2 cm i længden på mønsterets forstykke og bagstykke. Det gør jeg for at få overskæringen til at sidde lidt højere oppe, da overskæringen ellers sidder lidt længere nede end taljen. Skørtet er lavet i 3 stykker. Jeg har vedlagt skitse der viser mine stykker
I øvrigt bruger jeg ikke belægningen, mønsterdel 6. Jeg kan simpelthen ikke få sådan en belægning til at blive pæn. Den bliver mere stiv end resten af kjolen pga vlieseline og er som regel ikke så føjelig. Derfor bruger jeg den teknik som ligger i dette LINK. Den fungerer hver gang med succes. Kort fortalt klipper jeg en strimmel på skrå. Det er vigtigt at den klippes præcis på skrå, et lille tip til det ligger i dette LINK. Strimlen foldes til halv bredde, med retsiden udad og syes på kjolens retside. Jeg har et lille bitte træk i strimlen ned langs forkanterne imens. Ikke i nakken, hvor halskanten buer mere.
Derefter bukkes strimlen om til kjolens vrangside og sættes fast med nåle.
Fra vrangsiden syer jeg i kanten
Så kjolens halskant kommer til at se sådan ud fra vrangsiden. Nu er kjolen klar til at bliver syet sammen i siderne.
Mønsteret har brystindsnit, og det gør den sidder så fint hen over brystet
Her kan du se at det underste lag ligger glat.
Sådan ser det ud når kjolen ligger på gulvet. Rynkerne starter først små 10 cm før sidesømmen, så hvis bindebåndet glider lidt op, så vil man stadig kunne se lidt rynker. Men hen over maven er der ingen rynker
Kjolen er ret udringet, så normalt vil jeg bruge en top indenunder
Kjolen har de fineste små pufærmer.
Her kan du se kanten i halsudskæringen
En meget velsiddende kjole som er behagelig at have på. Det er meget sjældent jeg har noget der sidder til i taljen, da jeg ikke rigtig har nogen talje, men den her føler jeg mig godt tilpas i.
Et rigtig godt mønster. Faktisk er jeg lige ved at tro at den kan gå hen og blive et favoritmønster. Den næste kjole til ældste datter i samme mønster, ligger allerede klar til at blive syet.
Håber i kan bruge mit indlæg som inspiration.
Ejiiii – hvor fin, jeg har lige syet blusen som en top( i fint tyndt stof) til en brudepigekjole der efter brudepigens smag havde for tynde stropper
SÅ DEJLIG inspiration til brug agf mønster 👍👍👍
Hej Susanne. Ih mange tak skal du have