Med lidt små ændringer, på mit mønster til bøllehat, kan det ændres til en hat med lidt mere skygge. Samtidigt kan det ændres til at hatten kan justeres i omkreds, via en løbegang.
Mønsteret, jeg har brugt, kan du printe i dette INDLÆG .
Længere nede i dette indlæg beskrives ændringerne jeg har foretaget
Bøllehatten har oprindeligt ikke så stor en skygge. Skal den bruges til solferie, vil det være mere praktisk med en bredere skygge.
En bøllehat sidder generel ikke så godt fast som en kasket. Jeg har derfor syet hatten et nr større end jeg normalt bruger og så tilføjet et løbegang. Derigennem trækkes en rund elastik med en stopper på
Stoffet , som er vævet hør, er købt ved Selfmade. Jeg vaskede det først for at få det krøllede look.
For at få skyggen bredere, er man nødt til at ændre flere steder på mønsteret. Hvis man bare lægger noget ekstra til skyggen, vil skyggen gå ned over ansigtet, og man får svært ved at se rundt. Derfor deler jeg først skyggen i 4 og klipper den op. Den rykkes 2 mm fra hinanden, men kun i nederste kant, og så lægges der 2,5 cm til hele kanten. De røde krydser er de steder hvor jeg rykker den 2 mm. Det er vigtigt at skyggen stadig har et jævnt forløb.
Tegn den nye skygge op. Til løbegangen bruger jeg mønsterdel 2. Jeg tegner en ny mønsterdel op, som bruges til løbegangen. På billedet viser jeg det med den røde streg. Den skal være 4 cm bred.
Hatten syes ellers som jeg gør i dette LINK
Før skyggen syes på, sættes løbegangen på, så den syes med i sømmen. Den øverste kant på løbegangen bukkes ned og stikkes fast. Forinden har jeg syet 2 små cirkler med tæt siksak. Jeg klipper forsigtig hul. Igennem hullerne trækkes en rund elastik og en stopper.
Hatten ser rigtig fin ud indvendig. Alle sømme er vendt ind, så den kan i princippet også bruges som vendbar hvis man havde valgt noget andet stof. Billedet viser hatten indvendigt, hvor jeg har syet mit mærke på
Gør man skyggen lidt mere flad, ved at trække den mere fra hunanden end de 2 mm, kommer den til at minde meget om en frilufts/vandrehat. Det vil jeg lige eksperimentere lidt med, og så kommer der en update med nogle billeder af processen med løbegangen
Hatten sidder rimelig godt fast, da den kan strammes en anelse ind på hovedet.
Håber i kan bruge indlægget som inspiration
Super flot, jeg håber du vil lægge mønstret op til udprint 😊
Jeg er meget glad for de mønstre fra dig, som jer har prøvet, du er meget dygtig til at formidle fremgangsmåden.
Det sidste af de mønstre, jeg har syet er Ryan air tasken nr. 3
Den første blev til børnebørnene hundehvalp, de bor på 3 sal så den skulle bæres i starten, nr 2 til mig selv, og den 3 også til mig/os selv
Så tak her fra
Mvh Lone Morsing
Hej Lone. Mange tak for din søde kommentar. Hvor er det dejligt at høre at du bruger mønstrene flittigt, og det er de andre i familien sikkert også glade for ❤😍
Jätte fin hatt. Jag vill gärna sy din sommarhatt.
Hej Rasiah. Mange tak skal du have. Håber du får succes med din hat og rigtig god sy lyst
Kære Gitte.
Sikke en sød hat. Jeg vil blive meget taknemmelig, hvis du vil lægge det tilrettede mønster op.
Alternativt har jeg har et spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe med. Du skriver “til løbegangen bruger jeg mønsterdel 2. Jeg tegner en ny mønsterdel op, som bruges til løbegangen. På billedet viser jeg det med den røde streg. Den skal være 4 cm bred.”
Jeg kan ikke tyde, hvor de 4 cm skal måles fra og til. Skal man måle 4 cm fra den røde streg og ud til ægkanten? Eller skal der lægges 1 cm til på begge sider? Når jeg ser på linealen på fotoet, synes jeg mønsterdelen med X på ser meget smallere ud end 4 cm.
De bedste hilsner Sidsel
Hej Sidsel. Mange tak skal du have. jeg vil rigtig gerne lægge et nyt mønster op. Jeg har bare et par andre ting, jeg lige skal nå inden. Det tager noget mere tid end man lige regner med at lægge et mønster ind, da jeg gør det hele i hånden 😊 Den nye mønsterdel er det stykke fra den røde streg og ned til kanten. Jeg har markeret det med et rødt kryds, lige ved siden af den røde streg. jeg kan godt se det ser lidt misvisende ud på billedet. Har lige tjekket efter. Stykket på billedet måler 3 cm og dertil skal du lægge ca 1 cm sømrum i den yderste kant. Når hatten er færdigsyet, måler løbegangen lige knap 2,5 cm. Håber det kan hjælpe dig videre. Vh Gitte
Hej sygal, tak for al din inspiration, jeg skal for første gang til at sy efter dine mønstre, når du skriver uden sømrum, skal man så tegne mønsteret op med eller uden sømrum. Altså når du skriver eksl. sømrum har du så allerede beregnet søm rum. Glæder mig til at skal sy til oldebarnet
Hej Britta. Mine mønstre er som regel uden sømrum. ( derfor skriver jeg uden sømrum) dertil skal du så lægge det du plejer at bruge til sømrum. Det er jo lidt individuelt hvor meget man gerne vil have til sømrum. Jeg bruger f.eks oftest 7 mm til sømrum. Mange bruger 1 cm. Du skal derfor tillægge dit sømrum til mit mønster. Rigtig god fornøjelse
Hej SYGAL
Jeg har længe fulgt dig, men har i dag for første gang printet et af dine mønstre.
Desværre holder firkanten 5 x 5 ikke mål, men bliver alene ca. 4,5 x 4,5. Hvad gør jeg forkert??
På forhånd tak.
hej Gitte. Du skal sørge for at printe i det der hedder faktisk størrelse eller 100 %. Det gør du lige før du trykker print, hvor der står indstillinger, og så retter du blot der.