Velour kjole i Onion 2062.

Julehjerter af gamle skjorter. Mønster fra Stof og Stil.

Jeg har tidligere sat et projekt igang om hvad man kan sy af gamle skjorter. Dette er mit 3. projekt. Søde hjerter til juletræet.

Det er rigtig sjovt at se hvor meget man kan få ud af sådan 7 skjorter og der er bestemt ideer endnu , som ikke er blevet syet op .

Disse hjerter kan du finde gratis mønster til på Stof og Stils hjemmeside. Det er lige til at printe ud. Der er også stjerne , juletræ og flere motiver.

Hjerterne her skal bruges til at hænge på juletræet. Der er fyldt lidt polyesterfiber indeni. Det er simpelthen en monterings pude, som jeg ikke brugte. De kan købes for 10-20 kr. Hjerterne er så let at lave at der måske ikke behøves mere forklaring. Men alligevel vil jeg lige sætte nogle billeder ind og lidt tekst, så kan du se om du kan bruge det. Projektet er ikke sværere end det kan mindre børn også være med til at lave.

 

Klip hjerte ud i dobbelt stof med ½ cm sømrum. Sy ret mod ret med stikkesting hele kanten rundt, men lad ca 3-4 cm være usyet. Klip sømrum i spidsen lidt ned og i midten af hjertet klippes næsten ned til syningen, pas på ikke at klippe syningen. Det sidste billede viser ved fingeren hvor jeg klipper ned.

Vend hjerte om til retsiden igennem det hul der ikke er syet og fyld lidt vat igennem hullet. Brug evt en strikkepind til at skubbe fyldet lidt på plads. Sørg for at få lidt ned i spidsen. Sy hullet til med små sting.

Find 2 knapper og noget bånd. Der skal bruges 22 cm bånd .

Fold båndet som billede viser og sy med små sting.

Sæt båndet på hjertet med små sting og sørg for at du ikke stikker igennem så de ses på den anden side. Placer knapperne og sy dem på. Færdigt. Man bliver lidt bidt af at sy dem og man kunne også pynte dem med nogle perler eller flere bånd.

 

4 kommentarer

  • Henny

    Tusinde tak for dine gode idéer som du deler med os andre. Det er helt utrolige flotte sydetaljer du laver og vise, og som gør min syproces meget nemmere. Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Henny. tusind tak for din søde kommentar, den gør mig rigtig glad 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jinnie

    Hvor er de søde, og sikke gode ideer du har.. og tak for at vi andre der ikke er helt så kreative må “låne”
    Dine mønstervægte bragte mig har til siden, da det lige var hvad jeg manglede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      hej Jinnie. Mange tak for din søde kommentar. Dejligt at høre 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velour kjole i Onion 2062.