Igen en variant af mormortrussen. Mønster i str 44-46

Jeg har lavet et trussemønster i str M. Den dækker fra str 38-42. Når jeg selv skal sige det er det et supergodt mønster. Den sidder utrolig godt på mig, og viser ingen kanter under tøjet. Den er syet sådan at der ingen skarring er i skridtet. Det er et godt basis mønster og det kan let ændre udtryk ved at kombinere stoffer og blonder. Mønsteret ligger i dette indlæg hvor sy vejledningen også ligger.
http://sygal.dk/2018/02/moenster-paa-mormortrusser/
Flere har så efterspurgt om jeg kunne lave den i en lidt større størrelse. Det har jeg gjort nu… Mønsteret er nu lavet i str 44-46. Måske lidt nemmere med et hoftemål, da størrelser er noget mærkeligt noget. Den passer til et hoftemål på ca 110 cm.
Jeg har en sød veninde, som jeg bl.a går til fitness med. Jeg spurgte hende om hun kunne tænke sig at være test kanin, og det var hun frisk til. Jeg syede et par til hende og de blev endda testet til fitness.. Med rigtig tilfredsstillende resultat. Der var ingen steder buler eller trusser der kunne ses. Desværre kunne jeg ikke overtale hende til at jeg måtte tage billeder, og det er også helt ok 🙂
Mønsteret til str 44-46 ligger her:
Du skal bare printe de 4 sider ud. Derefter sætter du dem sammen 2 og 2 ligesom de ligger her.
Jeg har desvære ikke udstyr til at kunne gøre det anderledes 😉 Husk at tjekmåle den firkant som er på mønsteret når i har printet dem ud.
Som tak for hendes hjælp og tilbagemelding har jeg syet et par trusser mere. Et par som er lidt mere romantiske og fine. Stadig med samme gode pasform. Materialet er en blank lycra. Jeg tror det er det som man tidligere kaldte simplex. Det er et stykke som jeg har haft liggende meget længe.
Jeg glæder mig til at aflevere dem til hende.
Ganske kort fortalt har jeg bare skåret trussen ned i en spids foran og lavet det øverste stykke i elastisk blonde. Jeg har en mappe hvor jeg tidligere satte billeder ind af undertøj, når der blev sendt kataloger rundt. Så har man altid mulighed for at få ideer. De blev klippet ud og sat på et stykke papir. Trussen på billedet er inspireret af det lille foto.
Her kan du se hvordan jeg har klippet til trussen. Blonden er klippet i 2 stykker og lagt sådan at bølgekantet udnyttes som effekt på trussen. Du starter med at sy blonden sammen i midten .
Derefter syes skridtdelen på. Nu sættes blonden ovenpå trussen ca 1 cm og der syes med elastiske sting lang blondens kant. Det er faktisk det som tager mest tid på denne trusse. Blonden buer jo og derfor er der en del drej på maskinen. Derefter klippes der fra overskydende stof af på bagsiden tæt ind til syningen. Trussens sider bliver derefter syet og så ellers elastik langs alle kanter. Trussen her tager sammenlagt maks 1 time at lave. Jo flere du får syet, jo hurtigere går det. Start ud med at lave en basis model, og når du har fundet ud af at den passer dig, kan du gå videre med at ændre på den.
Tilsidst fandt jeg en lille perle, som kunne bruges til pynt midt på trussen.
Håber du kan bruge mønsteret og rigtig god fornøjelse.
Hej Gitte,
JHeg bliver så insppireret af dine gode guides og specielt denne side Igen en variant af mormortrussen. Mønster i str 44-46, men når jeg skal finde noget tilsvarende stof må jeg indrømme at jeg giver op. Jeg har søgt på sating med lycra eller stretch uden held. Du anbefalede også det lille stofhus men hel.ler ikke her ved jeg hvad jeg skal hjælpe, kan du hjælpe.